Pitotrør
I dagens verden er Pitotrør blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker og sektorer. Fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund er Pitotrør fortsat et relevant emne, der sætter gang i debat og refleksion. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Pitotrør, analysere dens implikationer og indvirkning på forskellige områder. Fra dets historiske oprindelse til dets nuværende relevans er Pitotrør blevet et emne af interesse, der fortjener at blive studeret og forstået for bedre at forstå verden omkring os.
Et pitotrør (udtales pi-TO-rør) er et lige eller L-formet rør som er åbent i den ene ende og som bruges til at måle trykket af strømmende væsker eller gasser. Pitotrør anvendes specielt til at måle farten på fly i luften.
Pitotrøret på et fly peger fremad enten på forkanten af vingen, eller på flyets næse. Trykket af luftmodstanden forrest på pitotrøret kaldes det dynamiske tryk og overføres til cockpittet. Trykforskellen mellem det dynamiske og det statiske tryk (flyvehøjdens lufttryk) benyttes til at vise Indicated Air Speed (IAS), der er den målte hastighed af fartvinden. Hastigheden i forhold til jorden er Ground Speed (GS) og måles med radar og GPS. IAS er vigtig at kende for at undgå stall.
Det statiske tryk tages fra små huller på den ene eller begge sider af flykroppen. Det statiske tryk bruges både til højdemåleren og til den ene tilkobling til fartmåleren. På små fly går luftslangerne direkte fra pitotrøret til fartmåleren, på større fly går luftslangerne til transducere, der digitaliserer signalet til autopiloten og fartmåleren.
Under overisningsforhold kan pitotrøret lukkes af is, så mange fly har et elektrisk varmelegeme som opvarmer pitotrøret.
Pitotrøret blev opfundet af den franske fysiker Henri Pitot (1695-1771) og videreudviklet til dagens form af Henry Darcy.
Se også
Kilder
- Den Store Danske: pitotrør Hentet d. 8. juni 2009
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |