Nu om dage er Fartmåler et emne, der har fået stor relevans i det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Fartmåler haft en betydelig indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen og genereret debatter, diskussioner og ændringer på forskellige områder. Indflydelsen af Fartmåler er til stede i kultur, økonomi, teknologi, politik og mange andre områder, hvilket gør det til et emne af interesse for et bredt spektrum af mennesker. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Fartmåler, dets udvikling over tid og dets indvirkning på nutidens samfund. Derudover vil vi diskutere mulige fremtidige implikationer Fartmåler kan have i vores evigt skiftende verden.
En fartmåler viser i flyvemaskiner farten i forhold til den omgivende luft – oftest målt i knob men til tider i kilometer pr. time. Betegnelsen fartmåler anvendes også om politiets radarbaserede instrument til kontrol af overholdelse af hastighedsbegrænsningen.
Det enkelte fly har nogle farvermarkeringer i fartmåleren.
Fartmåleren virker ved at måle forskellen mellem det dynamiske tryk, som fartvinden medfører på flyets forside og det statiske tryk. Forskellen omsættes til fart-skalaen.
Under "uren flyvning" – når flyet ligger skævt i forhold til luftstrømmen – kan fartmåleren sætte ud.
I større højde er lufttrykket lavere, og farten vil blive vist for lavt. Aerodynamisk opfører flyet sig dog svarende den viste hastighed. Flutter indtræder dog ved reelle hastigheder, hvorfor fly med dette problem ikke bør flyves til grænsen i stor højde.
Fartmålerens væsentligste funktion er at sikre, at farten ikke falder så meget, at flyet kommer i stall – især under landing er dette kritisk. Under stigning kan det anvendes til at sikre, at man flyver ved farten for bedste stig. Under ligeud-flyvning kan det benyttes til at sikre, at man flyver med den fart, som giver det bedste glid i forhold til højdetab eller brændstofforbrug.