Philip Dybvig
Philip Dybvig er et emne af interesse for et stort antal mennesker i dag. Dens relevans dækker forskellige områder, og dens betydning er blevet anerkendt gennem tiden. I denne artikel skal vi udforske forskellige aspekter relateret til Philip Dybvig, fra dets oprindelse til dets indvirkning på det nuværende samfund. Vi vil analysere forskellige perspektiver, lytte til udtalelser fra eksperter på området og reflektere over deres indflydelse på vores dagligdag. Philip Dybvig er et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, så det er vigtigt at forstå det grundigt for at kunne træffe informerede beslutninger.
 Philip Dybvig | |
|---|---|
.jpg)
2022 | |
| Personlig information | |
| Født | 22. maj 1955 (69 år)  Gainesville, Florida, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Indiana University Bloomington (til 1976), Yale University (til 1979) |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom |
| Fagområde | Økonomi, finans, bankvæsen, økonomi |
| Arbejdsgiver | Southwestern University of Finance and Economics[1] (2010-2021), Princeton Universitet (1980-1981), Yale University (1981-1988), Washington University i St. Louis (fra 1988) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i økonomi (2022) |
| Nobelpris |  Nobelprisen i økonomi 2022 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Philip Hallen Dybvig (født 22. maj 1955) er en amerikansk økonom og Boatmen's Bancshares Professor i bankvæsen og finansiering ved Olin Business School på Washington University in St. Louis.[2] I 2022 modtog han sammen med Ben Bernanke og Douglas Diamond Nobelprisen i økonomi for de tre økonomers forskning i "banker og finansielle kriser".[3]
Forskning
Dybvig har sammen med Douglas Diamond skrevet en af de mest citerede økonomiske forskningsartikler nogensinde, hvor de udviklede det, der er blevet kendt som Diamond-Dybvig-modellen om bankers adfærd. Modellen beskriver bankernes grundlæggende funktion som nogle institutioner, der tager imod kortfristede indlån fra husholdninger og transformere dem til langfristede udlån til eksempelvis virksomheder og boligkøbere. Denne omdannelse af kort- til langfristede lån er nyttig for samfundsøkonomien, men gør samtidig bankerne skrøbelige overfor bankstormløb, hvis indskyderne i banken bliver bekymrede for, om de kan få deres penge og derfor i stor stil ønsker at hæve deres indlån på samme tid. Det kan skabe en selvopfyldende profeti og medføre også sunde bankers fallit. Sådanne fænomener kan være med til at forklare finanskrisers opståen og spredning. Viden om disse mekanismer kan omvendt også bruges til at forebygge fremtidige finanskriser via makroprudentiel regulering.[4][5]
Kilder
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Philip H. Dybvig Home Page". dybfin.wustl.edu. Hentet 11. oktober 2022.
- ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2022". Nobelstiftelsen. 10. oktober 2022. Hentet 11. oktober 2022.
- ^ Schou, Poul: artiklen "Philip Dybvig" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 11. oktober 2022.
- ^ Press release: The Prize in Economic Sciences 2022. Nobelstiftelsens hjemmeside, offentliggjort 10. oktober 2022.