Christopher A. Sims
I denne artikel vil vi udforske Christopher A. Sims i dybden, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling vil vi analysere dens indvirkning på forskellige områder og dens relevans i det moderne samfund. For at gøre dette vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til Christopher A. Sims, såsom dets historiske implikationer, dets indflydelse på populærkulturen og dets fremtidige potentiale. Igennem disse sider vil vi opdage de kompleksiteter og nuancer, der gør Christopher A. Sims til et fascinerende og flerdimensionelt emne, der er værd at studere og debattere.
| Christopher A. Sims | |
|---|---|
7. december 2011 | |
| Personlig information | |
| Født | 21. oktober 1942 (82 år) Washington D.C., District of Columbia, USA  |
| Nationalitet |  Amerikansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Harvard Universitet (til 1968), University of California, Berkeley, Greenwich High School |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1974), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, økonom, statistiker |
| Fagområde | Økonomi |
| Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Princeton Universitet, University of Minnesota, Yale University |
| Kendte værker | vektorautoregression, fiscal theory of the price level[1] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i økonomi (2011), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, Fisher-Schultz Forelæsning, Fellow of the Econometric Society (1974), Fellow of the American Statistical Association (2009) med flere |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i økonomi 2011 |
Christopher Albert Sims (født 21. oktober 1942) er en amerikansk økonometriker og makroøkonom. Han er professor i økonomi ved Princeton University og modtog sammen med Thomas Sargent Nobelprisen i økonomi i 2011 for deres "empiriske forskning om årsag og virkning i makroøkonomien". [2]
Baggrund
Sims tog en bachelorgrad i matematik ved Harvard University i 1963 og en Ph.D.-grad i økonomi sammesteds fra i 1968. Han har undervist ved Harvard, University of Minnesota, Yale og, siden 1969, Princeton. I 1995 var han formand for økonomsammenslutningen Econometric Society og i 2012 for den amerikanske økonomsammenslutning American Economic Association.
Forskning
Sims har offentliggjort adskillige vigtige artikler inden for sine forskningsområder økonometri og makroøkonomisk teori og politik. Især er han kendt som en pioner i brugen af såkaldte vektorautoregressive modeller (ofte kaldet VAR-modeller) i empirisk makroøkonomi. VAR-modeller bruges til at undersøge samspillet mellem flere forskellige samtidige økonomiske variable, som formodes at kunne påvirke hinanden.
Sims er kendt for at være en klar modstander af hypotesen om rationelle forventninger i makroøkonomi,[3] ligesom han er skeptisk over for de nyklassiske real business cycle-modeller.[4] Dermed er han i modsætning til Thomas Sargent, som han delte Nobelprisen sammen med.
Selvom Sims' videnskabelige arbejde befinder sig på et avanceret teknisk niveau, forsøgte han at oversætte det til et mere hverdagsagtigt sprog i forbindelse med sin Nobel-forelæsning. Her forklarede Sims, at formålet var at skabe en teknik, der kan vurdere, hvilken retning kausaliteten går i forbindelse med centralbankers pengepolitik. Hans arbejde bekræftede teorierne fra monetarister som Milton Friedman om, at ændringer i pengemængden skaber inflation. Det viste imidlertid også, at kausaliteten går begge veje, sådan at ændringer i variable som rente og inflation også påvirker pengemængden.[5]
Kilder
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "The Prize in Economic Sciences 2011". Nobelstiftelsen. Hentet 31. januar 2014.
- ^ http://www.jstor.org/stable/2534318
- ^ http://www.jstor.org/stable/2138286
- ^ Good Morning. You’re Nobel Laureates. Af Jeff Sommer, New York Times, 3. december 2011.
