Paul Celan
I dagens verden har Paul Celan fået en hidtil uset relevans. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets betydning i historien eller dets indflydelse på det videnskabelige område, er Paul Celan blevet et konstant samtaleemne rundt om i verden. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling er Paul Celan forblevet et emne af interesse for eksperter, entusiaster og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi grundigt udforske vigtigheden af Paul Celan, analysere dens forskellige facetter og den rolle, den spiller i vores daglige liv.
| Paul Celan | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | Paul Antschel  23. november 1920 Tjernivtsi, Ukraine |
| Død | 20. april 1970 (49 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Drukning |
| Gravsted | cimetière parisien de Thiais |
| Ægtefælle | Gisèle Celan-Lestrange |
| Partner | Ingeborg Bachmann |
| Familie | Selma Meerbaum-Eisinger (kusine) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Tsjernivtsi |
| Beskæftigelse | Essayist, litteraturredaktør, oversætter, digter, lyriker |
| Arbejdsgiver | Cartea rusă |
| Arbejdssted | Bukarest (1945-1948), Paris |
| Kendte værker | Dødsfuga, Sprachgitter |
| Genre | Poesi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Georg Büchner-prisen (1960), Literaturpreis der Stadt Bremen (1958) |
| Fængslet i | Czernowitz-gettoen |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Paul Celans hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Paul Celan (født 23. november 1920 i Bukovina, død ca. 20. april 1970 i Paris) var en rumænsk/ukrainsk essayist og digter. Navnet var et pseudonym for Paul Antschel - han skabte "Celan" fra stavelserne i efternavnet "Antschel".[1]) Han voksede op i Czernowitz, som den gang lå i Rumænien. Her blev der talt jiddisch, ukrainsk, rumænsk, fransk og tysk. Som sekulær jøde gik Celan først i hebraisk skole, derefter på et rumænsk gymnasium. [2] Selv om han talte flere sprog flydende, regnede han tysk som sit modersmål.
Baggrund
I 1938 rejste Celan til Tours for å studere medicin. Han fuldførte det første år, men efter at have været hjemme på sommerferie i 1939, blev han nægtet at vende tilbage til Tours, fordi han var jøde. Celan begyndte i stedet at studere romanistik ved universitetet i Czernowitz.[3] Familien var som tysktalende optaget af tysk kultur og litteratur. Alligevel blev forældrene hentet under holocaust og sat i koncentrationslejr; Celans far døde af tyfus, og moren blev henrettet ved skydning. Celan undslap, fordi han tilfældigvis var hjemme hos en kammerat, men blev senere også sat i en tvangsarbejdslejr 1941-44. Hans mor havde insisteret på, at tysk blev dagligsprog hjemme hos familien; dermed voksede Celan op med hendes morderes sprog.[1] Som digter måtte han forene sit modersmål med mordernes sprog og historie. Celan var frataget alt: Sine forældre, sin fremtid og sit sprog.[4]
Efter krigen
Ved freden bosatte Celan sig i Bucuresti som oversætter, men skrev også egne digte. I 1947 boede han en tid i Wien, men flyttede til Paris i 1948, hvor han underviste i tysk sprog og litteratur ved École Normale Supérieure, og fortsatte med selv at skrive. Celan oversatte poesi fra rumænsk, fransk, spansk, portugisisk, italiensk, russisk, hebraisk og engelsk.[3]
Bedst kendt er han for digtet Todesfuge (= "Dødsfuga"), der beskriver jødiske fangers vilkår i de tyske koncentrationslejre. Celan skrev ud fra det, han selv kaldte Erinnerungswunde, et "erindringssår", hvor såret ikke vil heles; og hvorfra han også hentede sin inspiration.[5] Fra de tidlige digte, der sørger over hans mors død om vinteren ("Den falder, mor, sneen i Ukraina") til det sene digt om Jerusalem, skrevet efter Israels sejr i seksdageskrigen og Celans eget besøg i landet et år før sin død, ser hans biograf Felstiner i Celans smertefyldte tysk en "tabets kunst" - kunstens svar på tabet af forældre, hjemland, religion, sjæleligt helbred; Celan blev som midaldrende gentagne gange indlagt for alvorlig depression.[6]
Fra 1954 og frem til 1969 - året inden de begge døde - korresponderede Celan med nobelprisvinderen Nelly Sachs. Fem år efter det første brev begyndte de at tiltale hinanden som "bror" og "søster". I lighed med Celan oplevede Sachs indlæggelser på sindssygeanstalt, hvor hun gennemgik chokterapi.[7] Begge var tysksproglige jøder.[8]
Omstændighederne omkring Celans død er uklare, men han blev fundet druknet i Seinen 1. maj 1970 ved Courbevoie, ti kilometer nedenfor Paris. Sandsynligvis begik han selvmord 20. april ved at springe ud fra Pont Mirabeau. Han blev bisat på gravpladsen Thiais i Val-de-Marne den 12. maj 1970. Hans sjæleven Nelly Sachs døde i Stockholm den dag, Celan blev begravet.[9]
Udsnit fra Dødsfuge
- Sort morgenmælk vi drikker den til aften
- vi drikker den til middag og morgen vi drikker den om natten
- vi drikker og drikker
- vi skovler en grav i luften da ligger man ikke trangt
- En mand bor i huset han leger med slangerne han skriver
- han skriver når det mørkner til Tyskland dit gyldne hår Margarete
- han skriver det og træder ud af huset og stjernerne blinker han fløjter sine hunde frem
- han fløjter sine jøder frem lad skovle en grav i jorden
- han befaler os spil nu op til dans
- ...
- Han råber grav dybere i jorden I der og I andre I synger og spiller
- han griber jernet i sit bælte og svinger det hans øjne er blå
- stik spaderne dybere I der og I andre spil op til dans
- Sort morgenmælk vi drikker dig til aften
- vi drikker dig til middag og morgen vi drikker dig om natten
- drikker dig og drikker dig
- en mand i huset dit gyldne hår Margarete
- dit askegrå hår Sulamit han leger med slangerne
- Han råber spil blidere om døden døden er en mester fra Tyskland
- han råber stryg violinerne mørkere så stiger I som røg op i luften
- så får I en grav i skyerne der ligger man ikke trangt [10]
Priser
- 1958: Bremens litteraturpris. I sin tale ved modtagelsen sagde han: "Et digt, en hændelse i sproget, og derfor hovedsageligt en dialog, kan være som en flaskepost, smidt ud i havet med det ikke altid stærke håb om, at det en dag skylles op et sted, måske på kystlinjen af et hjerte." [1]
- 1960: Georg Büchner-prisen fra Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung. [11]
Noter
- ^ a b c Anatomy of a Sentence: Paul Celan — Sacred Trespasses
- ^ czernowitz/school/lmvm
- ^ a b Paul Celan - Allkunne
- ^ Dikt - Paul Celan (9788252543773) » Bokklubben
- ^ Paul Celan Og Smertens Språk
- ^ A Poet at War With His Language
- ^ Paul Celan/Nelly Sachs Summary - eNotes.com
- ^ Zum Briefwechsel Nelly Sachs Paul Celan: Das Leben hat die Gnade, uns zu zerbrechen | ZEIT ONLINE
- ^ Astrid Nordang: Nelly Sachs - digte i udvalg (s. 212), forlaget Aschehoug, Oslo 2016, ISBN 978-82-04-36074-9 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.
- ^ ""Todesfuge" by Paul Celan (with translation) | Alice's Notes from Underground". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 8. oktober 2018.
- ^ Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung - Awards - Georg-Büchner-Preis - Paul Celan
