I dagens verden er Parsec blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på økonomien har Parsec skabt adskillige debatter og skabt voksende interesse for dets undersøgelse og forståelse. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Parsec, analysere dens betydning, dens implikationer og dens udvikling over tid. Hvad er Parsec's rolle i dag? Hvad har dens indflydelse haft på forskellige livssfærer? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet for at give en fuldstændig og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag.
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Parsec står for "parallax of one arc sec" (på dansk "parallaksen for et buesekund") og er defineret som den ene katete i en retvinklet trekant, hvor den anden katete er Jordens middelafstand til Solen (1 astronomisk enhed = AU) og den modstående vinkel er på et buesekund. Sagt på en anden måde: På 1 parsecs afstand har Jordens middelafstand til Solen en vinkeludstrækning på 1 buesekund.[1]
Stjerners tilsyneladende størrelsesklasser sammenlignes i standardafstanden 10 parsec som bruges til at omregne den tilsyneladende størrelsesklasse m til den absolutte størrelsesklasse M med følgende formel: M = m + 5 − 5 * log(d) ,
hvor d er stjernens afstand i parsec.
Parsec angives som enhed med forkortelsen pc.
Solen er alene i sin kubikparsec (1 pc3 = 2,938 × 1040 km3), mens stjernetætheden i kuglehobe er fra hundrede til tusinde stjerner per kubikparsec.
Til at bestemme antallet af stjerner i Mælkevejen, udvælges volumener i forskellige retninger. Populationen af stjerner tælles i disse volumener, der hver har en størrelse på 1 kubikkiloparsec (1 kpc3 = 1 milliard pc3), og det totale antal bestemmes ved interpolation. Samme procedure for antallet af kuglehobe i Mælkevejen.
Til at bestemme antallet af galakser i superhobe, udvælges volumener. Populationen af galakser bestemmes og tælles i disse volumener, der hver har en størrelse på 1 kubikmegaparsec (1 Mpc3 = 1 milliard kpc3), og det totale antal bestemmes ved interpolation. Det store tomrum (void) i retning af Bjørnevogteren måles i Mpc3.
Til at bestemme mængden af stof i det observerbare univers, udvælges volumener i forskellige retninger. Galakserne og kvasarerne tælles i disse volumener, der hver har en størrelse på 1 kubikgigaparsec (1 Gpc3 = 1 milliard Mpc3), og resultatet bestemmes ved interpolation.[kilde mangler]