Palagruža

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Palagruža, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Uanset om vi taler om Palagruža's liv og resultater, virkningen af ​​Palagruža på det moderne samfund eller de fremtidige implikationer af Palagruža, vil dette emne helt sikkert generere passioneret debat og refleksioner af enhver art. Igennem denne artikel vil vi dykke ned i forskellige aspekter af Palagruža og undersøge dets betydning, udfordringer og potentielle muligheder. Uanset hvilket synspunkt du har på Palagruža, er vi sikre på, at du vil finde denne artikel informativ, underholdende og indsigtsfuld.

Palagruža
Lokalt navn: Pelagosa
Hovedøen med fyrtårn
Geografi
Palagruža ligger i Kroatien
Palagruža
Palagruža
StedAdriaterhavet
Koordinater42°23′33″N 16°15′34″Ø / 42.3923767°N 16.2594947°Ø / 42.3923767; 16.2594947
ØgruppePalagruža
Areal0,32 km²
Administration
Land Kroatien
DistrikterSplit-Dalmatia
Demografi
Folketalubeboet

Palagruža (italiensk: Pelagosa) er en lille, ubeboet øgruppe i den kroatiske del af Adriaterhavet. Den består af fem øer: Vela Palagruža, Mala Palagruža, Kamik od Tramuntane, Kamik od Oštra og Galijula. Hovedøen Vela Palagruža ("Store Palagruža") er 1.400 m lang og 300 m bred. Af Adriaterhavsøerne er Palagruža længst væk fra det nærmeste fastland, 124 km syd for Split og 168 km øst for den italienske by Pescara. Øen Galijula i gruppen udgør også Kroatiens sydligste punkt.[1]

På grund af sin maritime beliggenhed har Palagruža et for Kroatien usædvanligt klima. Det er ikke et typisk middelhavsklima, men snarere subtropisk, på grund af usædvanlig milde vintre og varme somre. Klimaet og vegetationen ligner det sydlige Kreta, Gibraltar og lignende dele af Nordafrika. Floraen er derfor anderledes end resten af Dalmatien.

Øerne er et naturreservat og Natura 2000-område med flere endemiske plante- og dyrearter. Siden 1875 har der været et bemandet fyrtårn på en 90 m høj klippe på hovedøen.[2]

På hovedøen er der gjort arkæologiske fund fra 5. århundrede f.Kr. Fundene viser, at der var en kult for den mytiske konge Diomedes (en figur fra den trojanske krig) på øen, hvor han ifølge legenden er formodes at blive begravet.[3]

Reflist

  1. ^ Ostroški, Ljiljana, ed. (December 2015). Statistički ljetopis Republike Hrvatske 2015 Statistical Yearbook of the Republic of Croatia 2015 (PDF). Statistical Yearbook of the Republic of Croatia (in Croatian and English). Vol. 47. Zagreb: Croatian Bureau of Statistics. p. 46. ISSN 1333-3305. Retrieved 27 December 2015.
  2. ^ Palagruža - podmorje I
  3. ^ Branko Kirigin , Alan Johnston, Marko Vučetić og Zvonimir Lušić (2009). "A Connecting Sea: Maritime Interaction in Adriatic Prehistory" (PDF). Archaeopress. Hentet 31. marts 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)