I dagens verden er Žirje et emne, der vækker stor interesse og debat i samfundet. Dens indvirkning afspejles på forskellige områder, fra politik og økonomi til videnskab og kultur. Med teknologiens fremskridt er emnet Žirje blevet endnu mere relevant, hvilket skaber både entusiasme og bekymring hos folk. Gennem historien har Žirje været genstand for adskillige undersøgelser og analyser, hvilket har givet os mulighed for at opnå en bredere og dybere vision af dens betydning og virkning i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Žirje, med det mål at bedre forstå dets indflydelse på vores verden.
Žirje | |
---|---|
![]() Žirje | |
Geografi | |
Sted | Adriaterhavet |
Koordinater | 43°39′08″N 15°39′42″Ø / 43.6522°N 15.6617°Ø |
Areal | 15,06 km²[1] |
Højeste punkt | Kapić (134 moh.) |
Administration | |
Land | ![]() |
Distrikter | Šibenik-Knin |
Største by | Žirje |
Demografi | |
Folketal | 152 (2021[2]) |
Žirje er en ø i Adriaterhavet ved kysten af Kroatien. Den ligger i øgruppen ud for byen Šibenik, omkring 22 km sydvest for byen. Det gør den til den af de beboede øer i øgruppen, som ligger længst fra fastlandet.[3] Øen består af to kalkstensrygge med en frodig dal imellem.[4] Den har et areal på 15,06 km²[1] og et folketal på 152 (2021).[2] Folketallet har minsket stærkt de seneste årtier (720 indbyggere i 1953, og 207 i 1981).[4]
Den eneste landsby på øen hedder også Žirje. Vegetationen på øen er hovedsagelig kratskov.[1]
Vigtigste erhverv på øen er landbrug (vindruer, oliven, blommer, figen og kirsebær) og fiskeri.[4][1] Havet rundt om Žirje er rig på fisk.[5][3]
I 1100- og 1200-tallet var øen omkranset af mure og befæstninger[4] og restene av en bysantinsk fæstning fra 500-tallet findes på øen.[6]