Nyserøllike
I dagens verden er Nyserøllike blevet et emne af interesse for mange mennesker. Siden starten har Nyserøllike fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde og genereret debatter, samtaler og refleksioner omkring dets indflydelse på samfundet. Dens tilstedeværelse er blevet tydelig på forskellige områder, fra populærkultur til politik, herunder videnskab, teknologi og kunst. Nyserøllike har formået at overskride barrierer og grænser og er blevet et element, der er til stede i dagligdagen for millioner af mennesker rundt om i verden. Med vigtige implikationer på globalt plan har Nyserøllike positioneret sig som et relevant emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret fra forskellige perspektiver. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Nyserøllike, analysere dens indvirkning, dens udfordringer og mulige løsninger på de udfordringer, den udgør.
| Nyserøllike | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
| Slægt | Achillea (Røllike) |
| Art | A. ptarmica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Achillea ptarmica L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst. Nyserøllike er vildtvoksende i Danmark og alle dele af planten er giftige for kreaturer.
Beskrivelse
Stænglerne er spinkle, svagt riflede og let behårede. Bladene er spredte og smalt lancetformede med tandet rand. Oversiden er blank og græsgrøn, mens undersiden er grågrøn.
Blomstringen sker i juli-september, hvor de hvide kurveblomster sidder samlet i endestillede halvskærme. De enkelte blomster er opbygget af gråhvide, rørformede skivekroner og hvide, tungeformede randkroner. Frugterne er små nødder uden fnok.
Rodnettet består af krybende jordstængler og grove trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,20 m (50 x 20 cm/år), heri ikke medregnet nedliggende skud eller rodskud. Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Voksested
| Nyserøllike | |||||
| L = 8 | T = 6 | K = 3 | F = 8 | R = 4 | N = 2 |
Planten findes hist og her i Danmark (især i Jylland) og over det meste af Nordeuropa og i bjergegnene af Sydeuropa. Alle steder er den knyttet til lysåbne voksesteder på veldrænet, men fugtig jord.
På græssede, vestvendte enge ned mod Rådvenfjorden i Rauma Kommune, Møre og Romsdal Fylke, Norge, findes arten sammen med bl.a. blåhat, alm. brunelle, fjerbregne, kambregne, alm. kohvede, alm. kællingetand, alm. mjødurt, alm. skjolddrager, alm. syre, blæresmælde, djævelsbid, engkabbeleje, engnellikerod, engviol, fruebær, glat løvefod, glat ærenpris, gul fladbælg, hvid snerre, hyldebladet baldrian, kantet perikon, kvan, kærtidsel, liden skjaller, liden vintergrøn, lysesiv, markforglemmigej, musevikke, pyramidelæbeløs, skovstorkenæb, strandasters, svensk hønsebær, tormentil, trævlekrone og tuekæruld[1]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
- ^ Steinar Stueflotten: Planter på Krokset (norsk)
Kilder/Eksterne henvisninger
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Nyserøllike