Nyhumanisme
I dag er Nyhumanisme et emne, der skaber stor interesse og polemik i samfundet. Fra forskellige perspektiver kan der findes forskellige argumenter for og imod Nyhumanisme, hvilket har ført til omfattende debat på forskellige områder. Hvad enten det er på et personligt, politisk, socialt eller økonomisk plan, har Nyhumanisme formået at positionere sig selv som et relevant emne, der fortjener at blive analyseret i dybden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Nyhumanisme, fra dets oprindelse og udvikling til dets mulige implikationer i fremtiden.
Nyhumanisme eller neohumanisme var en kulturbevægelse i Tyskland i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som kulminerede i Goethe-tiden, med Wilhelm von Humboldt som stærk fortaler.
Bevægelsen opstod på grundlag af renæssancens humanisme med vægt lagt på indlevelse i antikkens gøremål.
I nyere tid er nyhumanisme også betegnelsen for en akademisk bevægelse som blev udviklet omkring år 1900 af amerikanerne, videnskabsmanden Irving Babbitt samt videnskabsmanden og journalisten Paul Elmer More.
Babbitt og More var stærkt kritiske over for begrebet magtfuldkommenhed i deres samtid og var i stedet fortalere for demokratisk opofrelse gennem moderate tiltag.
Kilder
- Irwing Babbit, Literature and the American College (1908).
- Norman Foerster, Humanism and America: essays on the outlook of modern civilisation (1930).
- J. David Hoeveler, Jr., The New Humanism: A Critique of Modern America, 1900-1940 (1977).
- New Humanist, engelsk tidskrift.
 | Spire Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |