Nunarput utoqqarsuanngoravit

I dagens verden er Nunarput utoqqarsuanngoravit blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om vi taler om en persons dagligdag, et aktuelt emne eller en historisk begivenhed, er det umuligt at ignorere den relevans og indflydelse, som Nunarput utoqqarsuanngoravit har på vores liv. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige aspekter relateret til Nunarput utoqqarsuanngoravit, analysere dets indvirkning på samfundet, dets udvikling over tid og de implikationer, det har for fremtiden. Fra dets betydning på et personligt plan til dets indflydelse på globalt plan, er Nunarput utoqqarsuanngoravit et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion.

Nunarput utoqqarsuanngoravit (dansk: Vort land, som er blevet meget gammelt) er sammen med Nuna asiilasooq en af de to grønlandske nationalmelodier. Den har været anvendt officielt siden 1913 og har tekst af Henrik Lund.

Nunarput utoqqarsuanngoravit blev oprindeligt sunget på samme melodi som den svenske nationalsang Du gamla, du fria.[1] I vore dage synges den på en melodi komponeret i 1937 af Jonathan Petersen.[2]

I 1979 og igen i 1990 og 1994 blev det diskuteret i det daværende landsting, hvilken eller hvilke nationalsange, der skulle bruges hvornår[3]. Der var tale om at der skulle være folkeafstemning, men det endte med, at befolkningen selv må beslutte, hvornår man bruger den ene eller den anden.

Grønlandsk Tekst

Nunarput, utoqqarsuanngoravit
niaqqut ulissimavoq qiinik.
Qitornatit kissumiaannarpatit
tunillugit sineriavit piinik.
Akullequtaasutut merlertutut
ilinni perortugut tamaani
kalaallinik imminik taajumavugut
niaqquit ataqqinartup saani.
Atortillugillu tamaasa pisit
ingerlaniarusuleqaagut
nutarterlugillu noqitsigisatit
siumut, siumut piumaqaagut
Inersimalersut ingerlanerat
tungaalitsiterusuleqaarput,
oqaatsit "aviisit" qanoq kingunerat
atussasoq erinigileqaarput.
Taqilluni naami atunngiveqaaq,
kalaallit siumut makigitsi.
Inuttut inuuneq pigiuminaqaaq,
saperasi isumaqaleritsi.

Dansk tekst

Vort ældgamle land

Vort ældgamle land under isblinkens bavn

med lysende snehår om dit hoved!

Du trofaste moder, som bar os i din favn,

mens dine kysters havvildt os du loved.


Som umodne børn er vi groet af din jord

og trygt vokset op blandt dine fjelde,

Vort navn er Kalaallit, i sagnets dybe spor

ærværdigt for dit hvide åsyns ælde.


Og alt mens din rigdom blev brugt til vor gavn

vi længtes mod verdens nye former.

Forløst fra de snærende bånd i hjemmets stavn

nu fremad, frem mod fjerne mål vi stormer


I voksne nationer, stræk ud jeres hånd!

Jert spor vi nu længes snart at følge.

En verden af bøger skal mane frem den ånd,

som bær os op på nykulturens bølge.


Umuligt nu længer at blive i ro -

Kalaallit stand op! Det ny imøde!

Som fribårne menneske herefter vil vi gro;

begynd at tro på evnens morgenrøde!

Referencer

  1. ^ Jonathan Petersen 1921: erinarsûtit III, s. 204
  2. ^ https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/nunarput-utoqqarsuanngoravit-vort-aeldgamle-land
  3. ^ https://ina.gl/glsamlinger/samlinger/EM-1994/dagsordenens%20punkt%2007-1.htm

Eksterne henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.