Netværkslaget

I dag er Netværkslaget et emne, der har skabt stor interesse og debat på forskellige områder. Fra politik til videnskab, kultur og samfund, har Netværkslaget fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Som tiden skrider frem, bliver vigtigheden af ​​at forstå og analysere Netværkslaget i dybden mere og mere tydelig, da dens indvirkning strækker sig til flere aspekter af vores daglige liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Netværkslaget og dets relevans i den aktuelle kontekst, med det formål at kaste lys over et emne, der fortsat er genstand for undersøgelse og refleksion.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
OSI-modellen med kendte protokoller.
De anvendes bl.a. på datanettene:
Fastnet og trådløst: WAN (f.eks. internettet), MAN, LAN, PAN.
Kun trådløst: IPN, WMAN, WLAN, WPAN (f.eks. Bluetooth).
Lag Lagnavn IP bårne/relaterede (har RFC)
7 Program HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP...
6 Præsentation AFP...
5 Session RPC, NetBIOS...
4 Transport TCP, UDP, RTP...
3 Netværk IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP...
2 Datalink Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44...
1 Fysisk V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX...

Netværkslaget er et af de syv lag i OSI-modellen for kommunikation- og netværksprotokoldesign.

I dette lag bestemmes dataveje i systemer med flere fysiske netværk, samt der bestemmes logiske adresser. De vigtigste funktioner i dette lag er at tage sig af adressering, montering og demontering af datapakker, fejlhåndtering og overbelastningsstyring.


Spire
Denne artikel om datalogi eller et datalogi-relateret emne er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.