Naturalistisk fejlslutning

I dag vil vi tale om Naturalistisk fejlslutning. Dette emne er yderst relevant i dag og skaber stor interesse på forskellige områder. Naturalistisk fejlslutning har fanget opmærksomheden hos mange eksperter og mennesker verden over på grund af dens betydning og de implikationer, den har på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske Naturalistisk fejlslutning i dybden, analysere dens forskellige aspekter og give detaljerede oplysninger, så vores læsere bedre kan forstå dens betydning og indflydelse på samfundet. Uden tvivl er Naturalistisk fejlslutning et problem, som vi ikke kan ignorere, og det er afgørende at gribe det an fra forskellige perspektiver for at forstå dets omfang og træffe informerede beslutninger.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Den naturalistiske fejlslutning går ud på, at man slutter fra deskriptive udsagn til normative udsagn. Det vil sige, at man ser på hvordan noget er, og deraf udleder at det så også bør være sådan.

I meta-etik, blev er/bør problemet først formuleret af David Hume (skotsk filosof og historiker, 1711–1776), som påpegede at mange forfattere hævdede hvordan noget bør være på grundlag af udsagn om hvad der er. Hume mente dette var en fejlslutning og at man ikke kunne drage normative slutninger fra deskriptive udsagn.

Referencer

• David Hume A Treatise of Human Nature (1739)

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.