Narvakultur

I dagens verden er Narvakultur blevet et emne af stor interesse og relevans på forskellige områder. Den voksende betydning af Narvakultur har udløst en debat i samfundet, hvilket har skabt en stigende interesse for at forstå dens implikationer. Fra forskellige perspektiver er Narvakultur blevet et genstand for undersøgelse og forskning, hvilket giver anledning til talrige analyser og refleksioner, der søger at forstå dens virkning og omfang. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Narvakultur, undersøge dets indflydelse i forskellige sammenhænge og dets rolle i det moderne samfund.

Keramik fra Narvakulturen

Narvakulturen eller østlige Østersø (ca. 5.300 til 1.750 f.Kr.)[1] var en tidlig neolitisk jæger- og samlerkultur i det nuværende Estland, Letland, Litauen, Kaliningrad Oblast samt tilstødende dele af Polen og Rusland. Narvakulturen efterfulgte af den mesolitiske Kundakultur og blev efterfulgt af bronzealderen. Kulturen blev opkaldt efter Narvafloden i Estland.

Varianter af Narvakulturen

Under båndkeramikkulturen (dansk: ~ enkeltgravskulturen) udviklede der sig to varianter af narvakulturen:

Udgravning

Den hidtil største udgravning er en begravelsesplads i Zvejnieki nær Burtniekssøen i Letland.

Noter

  1. ^ Zinkevičius, Zigmas; Aleksiejus Luchtanas; Gintautas Česnys (2007). "Papildymai. Narvos kultūra". Tautos kilmė. Mokslo ir enciklopedijų leidybos institutas. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 13. oktober 2012. (litauisk)
  2. ^ Martin E. Huld, Karlene Jones-Bley (Hrsg.): The Indo-Europeanization of Northern Europe. Institute for the Study of Man, Washington DC 1996, ISBN 0-941694-52-6 (Journal of Indo-European Studies. Monographs No. 17) (engelsk).

Eksterne henvisninger