Moskuskatost
I dagens artikel vil vi udforske Moskuskatost, en figur/emne/begivenhed/etc. som har fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden. I løbet af de sidste par årtier har Moskuskatost spillet en væsentlig rolle i samfundet, hvad enten det er gennem dets indflydelse på kunst, politik, teknologi eller ethvert andet interesseområde. I denne omfattende analyse vil vi undersøge virkningen af Moskuskatost på vores liv, såvel som dens udvikling over tid. Med ekspertudtalelser og relevante data sigter vi mod at kaste lys over de forskellige aspekter, der gør Moskuskatost til et emne af udbredt interesse, så vores læsere bedre kan forstå dets betydning i dagens verden.
| Moskuskatost | |
|---|---|
 Foto: Rasbak | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malvales (Katost-ordenen) |
| Familie | Malvaceae (Katost-familien) |
| Slægt | Malva (Katost) |
| Art | M. moschata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Malva moschata L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Moskuskatost (Malva moschata), også skrevet Moskus-Katost, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på f.eks. vejskrænter og nær bebyggelse. Med sin sene blomstring og store, lyserøde blomster er den en yndet haveplante til snit eller i blomsterengen. Blomsten dufter svagt af moskus.
Beskrivelse
Moskuskatost er en flerårig, urteagtig plante med en opret eller opstigende og forgrenet vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og forsynet med lange, udstående hår. Bladene er spredt stillede, og de nederste er håndlappede, mens de øverste er snitdelte med hel, bugtet rand. Oversiden er grågrøn og dækket af hår, mens undersiden er lyst grågrøn og ligeledes hårklædt.
Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne i små stande med 1-3 blomster ved de øverste bladhjørner. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med rosa eller hvide kronblade. Frugterne er delfrugter, der spaltes i trekantede nødder.
Rodsystemet består af en kraftig og dybtgående pælerod, der bærer spredte, trævlede siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 m (75 x 50 cm/år).
Hjemsted
| Moskuskatost | |||||
| L = 8 | T = 6 | K = 3 | F = 4 | R = 7 | N = 4 |
Moskuskatost har sin naturlige udbredelse i Mellemøsten, Kaukasus og i det sydlige og sydøstlige Europa. I Danmark og mange andre dele af Nordeuropa er den naturaliseret og temmelig almindelig. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med en tør og veldrænet, gerne kalkrig jord. Derfor findes den oftest på vejskrænter og i grusgrave samt på ruderater.
På de åbne arealer ved Almegårds Øvelsesplads på Bornholm vokser arten i overdrevsvegetation sammen med bl.a. alm. agermåne, alm. brunelle, cikorie, draphavre, gederams, alm. hvene, alm. knopurt, alm. kællingetand, pastinak, alm. røllike, sankthansurt, alm. torskemund, blæresmelde, blåhat, bugtet kløver, fløjlsgræs, gul fladbælg, gul snerre, kassubisk vikke, knoldet brunrod, krybende potentil, kærgaltetand, lancetvejbred, lægeoksetunge, lægeærenpris, markkrageklo, prikbladet perikon, rejnfan, rød svingel, rødkløver, stor knopurt, sølvpotentil, tjærenellike, vellugtende gulaks og vild løg[1]
Fodnoter
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.