Gul snerre

I denne artikel vil vi udforske Gul snerre i detaljer, et emne der har tiltrukket sig stor interesse i de senere år. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi fordybe os i en udtømmende analyse, der vil dække forskellige aspekter og perspektiver. Gul snerre er et emne af stor betydning, som fortjener at blive behandlet fra forskellige synsvinkler, så vi vil dykke ned i dets implikationer, dets indvirkning på samfundet og dets relevans i den aktuelle kontekst. Gennem denne artikel vil vi søge at dykke dybere ned i Gul snerre og give læseren en bred og detaljeret vision, der giver dem mulighed for at forstå vigtigheden og omfanget af dette emne.

Gul snerre
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenGentianales (Ensian-ordenen)
FamilieRubiaceae (Krap-familien)
SlægtGalium (Snerre)
ArtG. verum
Videnskabeligt artsnavn
Galium verum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter. Blomsterne dufter sødt og krydret. De søges af mange insekter.

Beskrivelse

Gul snerre er en løvfældende flerårig urt med en krybende til opstigende vækstform. Bladene er lysegrønne og nåleagtige med tilbagerullet kant, og de sidder i en 8-tallig krans. Planten blomstrer i juni-august. De gule, 4-tallige blomster sidder samlet i tætte, endestillede toppe.

Rodnettet er dybtgående og jordløsnende.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 × 0,60 m (30 × 30 cm/år).

Voksested

Indikatorværdier
Gul snerre
L = 7 T = 6 K = x F = 4 R = 7 N = 3

Planten er knyttet til mager jord, hvor græs og andre kraftige, skyggende planter bliver holdt nede ved trafik, græsning eller slåning. Det gør den almindelig på overdrev, bakkeskrænter, langs vejkanter, på sandede strandenge. og i klitter.

På standengen ved Øer, syd for Ebeltoft findes arten sammen med bl.a. almindelig røllike, almindelig torskemund, bidende stenurt, blodrød storkenæb, bugtet kløver, almindelig engelsød, harekløver, filtbladet kongelys, gul stenkløver, lancetvejbred, liden klokke, prikbladet perikon, smalbladet timian og strand-mandstro[1].

Galleri

  • Vækstform
    Vækstform
  • Blade
    Blade
  • Stængel
    Stængel
  • Blomster
    Blomster
  • Habitat
    Habitat

Anvendelse

Gul snerre er brugt som farveplante. Roden kan farve kraprødt, og blomsterne kan farve gult og olivengrønt.[2]

Blomsterne har tidligere været brugt ved fremstilling af eddike og øl[3].

Den er meget velegnet i en anlagt blomstereng, hvor den bidrager til den ret sene blomstring, sammen med sine naturlige naboer. Gul snerre er værtsplante for planteædende insektlarver som for eksempel snerresværmerens.

Referencer

  1. ^ Egne iagttagelser på stedet
  2. ^ "Gul Snerre", danmarksflora.dk, hentet 9. januar 2020 (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Fødevarestyrelsen: Kost og fødevarer

Kilder/Henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Portal Portal:Botanik