Monstrans
I dagens verden har Monstrans fået stor relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, det sociale, kulturelle eller teknologiske område, er Monstrans blevet et emne af interesse for mange mennesker. Dens indvirkning har været så betydelig, at den har genereret adskillige debatter og modstridende meninger i samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Monstrans og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at bedre forstå betydningen og konsekvenserne af Monstrans i den moderne verden.
En monstrans er en liturgisk beholder fortrinsvis i ædelt metal, som i den romersk-katolske kirke benyttes til at fremvise den indviede hostie, dvs. oblaterne for menigheden, så de kan tilbede den. Monstransen anvendtes første gang ved Kristi legemsfest i år 1264.
Monstransen har fod og skaft som en alterkalk, og på skaftet hviler en plade, som igen bærer selve monstranshuset. Huset har vægge af glas eller bjergkrystal, så man kan se ind i det. I husets midte sidder en halvmåneformet klemme til hostien. Øverst afsluttes monstranshuset af et tag, der kan være udformet som et helt tempel. Monstransen opbevares i kirken i et særligt rum, der også kaldes monstranshuset. I Danmark forsvandt monstranserne fra kirkerne ved reformationen.
Galleri
|
Eksterne henvisninger
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
