Metallegering
I dagens verden er Metallegering et emne, der skaber interesse og debat på alle områder. Uanset om det er inden for politik, teknologi, videnskab eller kultur, er Metallegering et afgørende element, der direkte påvirker den måde, vi lever, tænker og forholder os på. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Metallegering, og udforske dens betydning, dens implikationer og dens rolle i udviklingen af nutidens samfund. Gennem detaljeret analyse og en multidisciplinær tilgang sigter vi på at opklare de mysterier og udfordringer, som Metallegering udgør, og dermed åbne nye døre til viden og stimulere dyb refleksion over dens betydning og indflydelse på den moderne verden.
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.
Nye højentropi-legeringer består af 5-6 udvalgte metalatomer hvor ingen udgør en dominerende del. Hvorledes de placerer sig og hvilke der er nabo atomer er derimod en tilfældighed. De er overlegne i styrke, har god formbarhed og tåler højere temperaturer end konventionelle legeringer. Fem udvalgte metalatomer kan kombineres på 14 mill. måder, seks på 156 mill. måder. De har også vist sig at være dobbelt så aktive katalysatorer end ren platin.
Eksempler på legeringer:
- Amalgam – legering der indeholder kviksølv.
- Bronze – kobber og tin f.eks. 83 % kobber og 17 % tin.
- Duraluminium – 90 % aluminium, endvidere kobber, magnesium og mangan. [1]
- Easy bend metal – smelter ved 96 °C.
- Elektron - magnesium, aluminium, zink
- Elektrum – guld og sølv.
- Hvidmetal – tin (88%), antimon og kobber.
- Loddetin – tin, bly og mellem 0–4% sølv.
- Messing, tombak – kobber og zink.
- Mu-metal
- Nysølv, alpaka – kobber, nikkel (8–20%) og zink (op til 45%).
- Rustfrit stål – jern med mindst 12% krom og ofte molybdæn.
- Skriftmetal – bly, antimon og tin.
- Smykkeguld – guld, sølv og kobber
- Sterlingsølv – sølv (92,5%) og andre metaller, som regel kobber
- Stål – jern med op til 2,1% carbon.
- Woodsmetal – bismuth, tin, bly og cadmium
- Zeolit – vandholdigt aluminiumsilikat
- https://www.msn.com/da-dk/nyheder/videnskab/nye-legeringers-gode-egenskaber-skyldes-tilfældighed/ar-BBUqxwE#page=2
Se også
Referencer
- ^ Kaare Per Johannesen (1965) Unions Universal Håndbog, Dansk Mono og Fotosats, København.