Amalgam
I denne artikel vil vi udforske emnet Amalgam fra forskellige perspektiver og med en multidisciplinær tilgang. Vi vil analysere dets indvirkning på samfundet, dets relevans i dag og dets udvikling over tid. Derudover vil vi undersøge de forskellige meninger og teorier, der findes omkring Amalgam, samt dens indflydelse på forskellige områder, såsom kultur, politik, økonomi og teknologi. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give et omfattende og detaljeret syn på Amalgam med det formål at berige viden og opmuntre til debat omkring dette emne.
Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller. Mange metaller kan æltes eller smeltes sammen med kviksølv (dog ikke jern), og disse forbindelser kaldes amalgam.
Dental amalgam
Uddybende artikel: Tandamalgam
Det mest kendte amalgam er det dentale amalgam eller tandamalgam, der anvendes til fyldninger i tænder. Det består af kviksølv, kobber, tin, sølv m.m.
Amalgam bliver mere og mere afløst af plastfyldninger på grund af miljøskadelighed og mulig sundhedsrisiko, både for klinikpersonalet og patienten. I nogle lande er amalgam forbudt eller omfattet af restriktioner. Det diskuteres stadig om amalgam fører til kviksølvforgiftning. I mange lande, også i Danmark, har tandklinikassistenter anlagt arbejdsskadesag om påstået kviksølvforgiftning, men dette sagsanlæg blev i 2009 afvist, da der ikke er fundet flere tegn på sygdomme blandt klinikassistenter eller tandlæger (eller disses børn) i forhold til normalbefolkningen[kilde mangler].
Forgyldning
Tidligere kunne forgyldning udføres ved at påføre en guldamalgam på den metalgenstand, der skulle forgyldes. Kviksølvet fjernedes derpå ved opvarmning, så guldet blev tilbage. Det skulle så poleres op. Metoden kaldtes lueforgyldning.
Se også
Referencer
 |