Menachem Begin

I dagens verden er Menachem Begin et emne med konstant interesse og debat. Siden dens fremkomst har det fanget millioner af menneskers opmærksomhed og har påvirket adskillige diskussioner og beslutninger på forskellige områder. Dens betydning har overskredet grænser og har skabt en betydelig indvirkning på samfundet, økonomien og kulturen. Efterhånden som vi fortsætter med at udforske og forstå Menachem Begin, bliver behovet for at gribe det an fra flere perspektiver og med en kritisk tilgang tydeligt. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og realiteter, som Menachem Begin omfatter, med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision af dette emne, der har markeret et før og efter i vores nuværende verden.

Nobelprismodtager
 Menachem Begin

(1978)
Personlige detaljer
Født16. august 1913
Brest, Hviderusland
Død9. marts 1992 (78 år)
Tel Aviv, Israel
DødsårsagHjerteanfald
GravstedOliebjergets jødiske kirkegård
Politisk partiHerut, Likud, Gahal
ÆgtefælleAliza Begin (1939-1982)
BørnBenny Begin Rediger på Wikidata
MorHassia Biegun
FarZeev Dov
Uddannelses­stedUniwersytet Warszawski Wydział Prawa i Administracji
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
ReligionJødedom
UdmærkelserNobels fredspris (1978) Rediger på Wikidata
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Menachem Wolfovitch Begin (født 16. august 1913, død 9. marts 1992) (hebraisk: מְנַחֵם בּגִין ) var en israelsk politiker, grundlægger af Likud-partiet og Israels premierminister 1977-83. Før oprettelsen af staten Israel i 1948 var han leder af Irgun, en jødisk terrorgruppe, der udførte en række af attentater mod både arabere og den britiske administration, bl.a. bombningen af King David Hotel i 1946. Terroren var en medvirkende årsag til briternes tilbagetrækning fra Palæstina. Efter Camp David-aftalen i 1978 mellem Israel og Egypten modtog Begin, sammen med Egyptens præsident Anwar Sadat, Nobels fredspris.

Begin støttede opførelsen af israelske bosættelser i de israelsk-besatte områder. Begin tog initiativ til Israels invasion af Libanon 1982 til bekæmpelse af PLO-kontrollerede områder. Efterhånden som Israels militære engagement i Libanon intensiveredes, og Sabra- og Shatila-massakren, der udførtes af de kristne falangister, chokerede verdensoffentligheden, blev Begin isoleret.[1] Da de israelske styrker forblev i Libanon, og økonomien ramtes af hyperinflation, steg offentlighedens pres på Begin.

Nedtrykt over sin kone Alizas død i november 1982 trak han sig gradvist tilbage fra det offentlige liv og trådte tilbage i september 1983.

Referencer

  1. ^ Bernard Gwertzman (19. september 1982). "Christian Militiamen accused of a massacre in Beriut camps; U.S. says the toll is at least 300". The New York Times. Hentet 26. december 2008.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

IsraelskeSpire
Denne artikel om en israelske politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker