Matematikkens mænd
Inden for Matematikkens mænd-området er der opstået adskillige undersøgelser, diskussioner og debatter gennem årene. Siden starten har Matematikkens mænd været genstand for interesse ikke kun på et akademisk niveau, men også i samfundet generelt. Dens virkning har været sådan, at den har gennemsyret forskellige aspekter af dagligdagen, fra kultur, politik, økonomi til teknologi. I denne artikel vil vi grundigt udforske vigtigheden af Matematikkens mænd, dens implikationer og dens indflydelse i nutidens verden. Fra dens oprindelse til nutiden vil vi analysere dens udvikling og dens rolle i det moderne samfund.
.JPG)
Matematikkens mænd (originaltitel: Men of Mathematics) er en bog om matematikkens historie skrevet i 1937 af matematikeren E.T. Bell. Efter et kort kapitel om tre matematikere fra antikken, er resten af bogen dedikeret til at beskrive omkring fyrre matematikere, der levede i det 17., 18. og 19. århundrede.
For at holde læsernes interesse fokuserer bogen primært på usædvanlige eller dramatiske aspekter af matematikernes liv. Matematikkens mænd har inspireret mange unge mennesker, inklusiv en ung John Forbes Nash, til at blive matematikere. Den er ikke tiltænkt som en seriøs biografi, men indeholder mange anekdoter og præsenterer et noget idealistisk billede af matematikernes personligheder, arbejder og kontroverser.
Indhold
- Zenon (5. århundrede f.v.t.),
- Eudoxos (408–355 f.v.t.),
- Arkimedes (287?–212 f.v.t.)
- Descartes (1596–1650)
- Fermat (1601–1665)
- Pascal (1623–1662)
- Newton (1642–1727)
- Leibniz (1646–1716)
- Bernoulli-familien (17. og 18. århundrede)
- Euler (1707–1783)
- Lagrange (1736–1813)
- Laplace (1749 1827)
- Monge (1746–1818), Fourier (1768–1830)
- Poncelet (1788–1867)
- Gauss (1777–1855)
- Cauchy (1789–1857)
- Lobatchewsky (1793–1856)
- Abel (1802–1829)
- Jacobi (1804–1851)
- Hamilton (1805–1865)
- Galois (1811–1832)
- Sylvester (1814–1897), Cayley (1821–1895)
- Weierstrass (1815–1897), Sonja Kowalewski (1850–1891)
- Boole (1815–1864)
- Hermite (1822–1901)
- Kronecker (1823–1891)
- Riemann (1826–1866)
- Kummer (1810–1893), Dedekind (1831–1916)
- Poincaré (1854–1912)
- Cantor (1845–1918)