Manethon

I dag er Manethon et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker rundt om i verden. Siden oldtiden har Manethon været genstand for undersøgelse, debat og refleksion, og dens virkning dækker forskellige aspekter af dagligdagen. I øjeblikket er betydningen af ​​Manethon blevet forstærket af stigningen af ​​nye teknologier, som har åbnet nye perspektiver for analyse og forståelse af dette emne. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Manethon, fra dets oprindelse til dets relevans i dag, gennem dets implikationer på forskellige områder af det sociale, kulturelle, økonomiske og politiske liv.

Manethon
Hellenismen
Født200-tallet f.v.t. Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker, ypperstepræst, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Manethon eller Manethon af Sebennytos var en egyptisk historiker og præst. Han var rådgiver for Ptolemaios 1., som herskede i Egypten fra 323 til 282 f.v.t., først som guvernør under Alexander den store, og fra 305 som farao.

Manethon skrev værket Aegyptiaca i tre bind, som er en af vores vigtigste kilder til Egyptens historie, Det er fra ham vi har opdelingen i nummererede dynastier. Det er også ham der har fundet på at bruge det græske ord "dynasti", der betyder noget i retning af magtområde, om et afsnit af en kongerække, hvor kongerne er i familie med hinanden.

Som præst både i Alexandria og ved Ra-Atums hovedtempel i Iunu har han haft adgang til mange kilder, vi ikke kender i dag. Det er dog tydeligt, at han har læst Herodot. Han har også benyttet mange folkelige overleveringer, der ikke alle er lige pålidelige.

Manethons navne for de forskellige faraoner kan godt være meget forskellige fra dem, vi kender fra hieroglyfindskrifter. For eksempel kalder han Khufu og Khafre (græsk: Kheops og Khefron) for Suphis I og Suphis II, så det er ikke altid let at se, hvem han mener.

Manethons historieværk er ikke bevaret til i dag, men vi har lange uddrag, citeret af senere historikere.