Magnus Gabriel De la Gardie
I dagens verden er Magnus Gabriel De la Gardie blevet et emne af konstant interesse for samfundet. Siden starten har Magnus Gabriel De la Gardie fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde og skabt debatter, diskussioner og refleksioner. Over tid har Magnus Gabriel De la Gardie vist sin relevans i forskellige aspekter af dagligdagen og vist sin indflydelse på kultur, teknologi, politik, uddannelse og mange andre områder. Det er tydeligt, at Magnus Gabriel De la Gardie fortsætter med at vække en unik og særlig interesse for mennesker, hvilket afspejler dets varige indvirkning på nutidens samfund. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Magnus Gabriel De la Gardie for bedre at forstå dets betydning og betydning i vores verden i dag.
| Magnus Gabriel De la Gardie | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 15. oktober 1622  Tallinn, Estland |
| Død | 26. april 1686 (63 år) Venngarn Slot, Sverige |
| Gravsted | Varnhems Kloster |
| Far | Jakob De la Gardie |
| Mor | Ebba Magnusdotter Brahe |
| Søskende | Christina Catharina De la Gardie, Axel Julius De la Gardie, Maria Sofia De la Gardie, Jacob Casimir De la Gardie, Pontius Friedrich Graf de la Gardie |
| Ægtefælle | Maria Eufrosyne af Pfalz |
| Børn | Cathatina Charlotta Königsmarck, Gustaf Adolf De la Gardie, Magnus Gabriel De la Gardie |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet |
| Beskæftigelse | Grundejer, dommer, militærperson, politiker |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Magnus Gabriel De la Gardie (født 15. oktober 1622 i Reval (nu i Tallinn) i Estland, død 26. april 1686 på Venngarns slott nær Sigtuna i Stockholms län) var en svensk greve, rigsmarskal, drost og digter. Han var søn af Jakob De la Gardie og Ebba Brahe. Han blev begravet i Varnhems kloster.
Som en af rigets største jordejere støttede Magnus De la Gardie lenssystemet og udviste ikke større sparsommelighed. Hans franskvenlige udenrigspolitik og udfaldet af den Skånske krig medførte, at han mistede sin indflydelse.
Eksterne henvisninger
- De la Gardie, Magnus Gabriel i Herman Hofberg, Svenskt biografiskt handlexikon (2:a upplagan, 1906)
- De la Gardie, Magnus Gabriel i Nordisk familjebok (1. udgave, 1880)
- Magnus Gabriel D. i Nordisk familjebok (2. udgave, 1907)
 | Spire Denne artikel om Sveriges historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |