Lene Høst-Madsen

I dagens verden er Lene Høst-Madsen et emne, der er blevet mere og mere relevant og interessant. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Lene Høst-Madsen blevet et mødested for samfundet og dets forskellige manifestationer. Gennem historien har Lene Høst-Madsen været genstand for debat, undersøgelse og kontrovers, hvilket har genereret en bred vifte af meninger og synspunkter. Hvad enten det er fra et kulturelt, socialt, politisk eller økonomisk perspektiv, har Lene Høst-Madsen sat et betydeligt præg på menneskeheden og vakt både lidenskaber og kritik. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og dimensioner af Lene Høst-Madsen, dets indflydelse i dag og dets relevans i hverdagen.

Lene Høst-Madsen klar til at holde foredrag om kunst og arkæologi på EAA-konference i Belfast.

Lene Høst-Madsen (født d. 8. april 1967 i Esbjerg) er en dansk arkæolog, der er direktør for Museum Skanderborg.[1][2] Høst-Madsen blev tidligt i sin karriere kendt for sit arbejde med den vestjyske jernudvindingsplads, Snorup, hvor hun har forsket i mulighederne for proveniensbestemmelse af slaggeinklusioner i jern fremstillet ved den indirekte metode.[3][4][5] Derefter specialiserede hun sig i udgravning af store, komplekse urbane lokaliteter fra middelalder og nyere tid ved udgravningen af en losseplads fra 1700-tallet på Esplanaden i København eller skibene på Dokøen.[1][6][7][8] Høst-Madsen har været en stor fortaler for at nyere tids arkæologi skulle inddrages som en disciplin i arkæologifaget.[4][9] Siden 2013 har Høst-Madsen været direktør for Museum Skanderborg,[10] og har i dag fokus på formidling af arkæologi i nye formater[forklar yderligere].[11][12]

Karriere

Høst-Madsen fik sin HF-eksamen fra Grindsted Gymnasium & Højere Forberedelseseksamen i 1986. Høst-Madsen begyndte at læse klassisk arkæologi på Københavns Universitet i 1990.[1] I 1991 skiftede Høst-Madsen over til at læse forhistorisk arkæologi, mens studiet stadig havde adresse på Vandkunsten 5.

I 1995 blev Høst-Madsen bachelor i arkæologi, og i 1998 blev hun cand.mag. i arkæologi med sit speciale Jernets vidnesbyrd, med hovedvægt på Snorup – en jernudvindingsplads fra yngre romertid og ældre germanertid.[4]

Høst-Madsen startede sin karriere som feltarkæolog under studiet. Hendes første udgravningsjob var en 4 ugers ansættelse på Museet for Sønderskov.[1]

Fra 1998-2000 havde Høst-Madsen flere midlertidige jobs på Varde Museum og Museum Færgegården og desuden barselsorlov.[1]

Mellem 2000-2006 var Høst-Madsen udgravningsleder på Københavns Museum, hvor hun ledede udgravningen af flere komplekse, urbane lokaliteter.[1] Fra 2006-2008 var Høst-Madsen leder af den arkæologiske afdeling på Københavns Museum.[6]

Fra 2008-2013 var Høst-Madsen projektleder for de arkæologiske udgravninger i forbindelse med Metro City Ringen i København, der blev varetaget af Københavns Museum.[6][1]

Siden 2013 har Høst-Madsen været direktør for Museum Skandeborg.[1][2][10]

I 2019 blev Høst-Madsen forskningsbedømt af lektor, ph.d. Tim Flohr Sørensen fra Københavns Universitet og museumsinspektør, ph.d. og museumshef Vivi Lena Andersen fra Rudersdal Museer. Sådan en forskervurdering betyder, at Høst-Madsen har haft en forskningsproduktion gennem sin karriere, der svarer til to års fuldtidsforskning.[13] Høst-Madsens forskningsproduktion svarer i omfang og kvalitet til det, der forventes af en person, der har gennemført et ph.d.-studie.[4]

Jernudvinding i Snorup

Høst-Madsen gravede i flere sæsoner på den vestjyske jernudvindingsplads Snorup sammen med Olfert Voss og Lene Behrmann Frandsen.[14][15] I Snorup er der blandt andet udgravet et stort antal jernudvindingsovne fra jernalderen,[3] og Høst-Madsen skrev sit speciale om netop Snorup. Høst-Madsen forskede i den forbindelse i mulighederne for proveniensbestemmelse  af slaggeinklusioner i jern fremstillet ved den indirekte metode. I den periode samarbejdede Høst-Madsen med Vagn Fabritius Buchwald, Danmarks Tekniske Universitet.[3]

Nyere tids arkæologi

Sideløbende med udgravningerne af flere store komplekse urbane lokaliteter fra middelalder og nyere tid i København, har Høst-Madsen arbejdet strategisk med at udvikle potentialet indenfor nyere tids arkæologi i Danmark i samarbejde med danske og udenlandske historikere og arkæologer.[16] Arbejdet har resulteret i en lang række artikler og bogen Across the North Sea.[17] I dag er nyere tids arkæologi en integreret del af arkæologifaget på Aarhus Universitet.[4][18]

Museum Skanderborg

Høst-Madsen har været ansat som direktør for Museum Skanderborg siden 2013,[1] og Høst-Madsen er dedikeret til arbejdet med at udvikle nye formidlingsformater for arkæologien. Det kan f.eks. være i samarbejdet mellem kunst og arkæologi,[11] community building,[19] borgerudgravninger eller projektet arkæologi på recept.[20][21]

I dag er Høst-Madsen ansvarlig for etableringen af et nyt kulturhistorisk museum på Skanderborg Station under navnet Den Kulturelle Ventesal på Perron1,[22][23] der - som navnet antyder - bliver indrettet i en ventesal, og vil fungere som museum og arkiv.[24] Museet er et forsøg på at gøre det nemmere for borgerne at komme på museum,[25] og det er planen, at det skal åbne i 2025.[26]

Medlemskaber

Bibliografi

  • Mette Lykkegård-Maes & Lene Høst-Madsen (2023). ”Kunstlaboratorium på Perron1”. Museum Skanderborgs Årbog 2022, S. 122-131. ISBN 978-87-89198-22-4
  • Lene Høst-Madsen & Søren Sindbæk (2021). ”Preface”. I: Anne Pedersen & Merethe Schifter (red). Horse and Rider in the late Viking Age: Equestrian burials in perspective, S. 9-12. ISBN 9788771849981
  • Lene Høst-Madsen, M. Purup & N.B. Dissing (2018). “The eScape Project: Combining Archaeology and Art to Merge the Past with the Present”. I: Willems (red.) Multidisciplinary Perspectives in Archaeological Heritage Management. ISBN (Trykt)978-3-319-92756-5
.. bibliografi fortsat
  • Lene Høst-Madsen (2018). “Taking stock of burial archaeology. An emerging discipline in Denmark”. I: R.M.R. van Oosten m.fl. (red.). The urban graveyard. Archaeological perspectives. Urban graveyard proceedings 2, S. 289-306. ISBN (Trykt)978-90-8890-502-5, 978-90-8890-503-2
  • Lene Høst-Madsen (2018). ”Fattiggården”. Gefjon nr. 3, S. 202-208. ISSN2446-0257
  • Lene Mollerup, Lene Høst-Madsen & N.B. Dissing (2017). ”Øm Kloster gentænkt. En præsentation af konceptet eSCAPE2. Arkæologisk Forum nr. 37, S. 48-52. ISSN1399-5545

http://www.archaeology.dk/upl/16428/AF3708MollerupHstMadsenBangsboDissingogPurupSRTRYK.pdf

https://www.academia.edu/8169823/_Historical_Archaeology_and_archaeological_practice_in_Denmark_

  • P. Belford, D. Cranstone, H. Harnow, Lene Høst-Madsen & A. Myrtue (2012). “Across the North Sea – An Introduction”. I: H. Harnow, D. Cranstone, P. Belford & Lene Høst-Madsen (red.) (2012). Across the North Sea Later Historical Archaeology in Britain and Denmark, C. 1500-2000 AD, S. 9-24. ISBN (Trykt)978-87-7674-658-2
  • Lene Høst-Madsen (2012). “Childhood in archaeology”. Lübecker Kolloquium zur Stadtarchaeologie im Hanseraum VIII, S. 565-582. ISBN (Trykt)9783795052102

https://www.academia.edu/8169845/_Childhood_in_Archaeology_I_L%C3%BCbecker_Kolloquium_zur_Stadtarch%C3%A4ologie_im_Hanseraum_VIII_Kindheit_und_Jugend_Ausbildung_und_Freizeit_565_582_17_

Referencer

  1. ^ a b c d e f g h i j Dennis Bjerre Christiansen (2013). ”Opstået fra Københavns undergrund”. Aarhus Stiftstidende. Link til interview
  2. ^ a b Om Lene Høst-Madsen
  3. ^ a b c Om jernudvinding
  4. ^ a b c d e f g h i Lene Høst-Madsens forskerprofil på Pure
  5. ^ Lene Høst-Madsen & V.F. Buchwald (1999). “The characterisation and provenancing of ore, slag and iron from the iron producing iron age settlement at Snorup”. Historical Metallurgy. Volume 33(2). London.
  6. ^ a b c (2011). ”Skatkammer tre meter under storby”. Jyllands-Posten. Link til interview
  7. ^ Lene Høst-Madsen (2002). ”Ankerøen og skibsvragene på Dokøen”. Københavns Kronik, 95, S. 3-5. Link til artikel
  8. ^ Lene Høst-Madsen (2005). ”Operaens skibe”. Weekendavisen. 1. april 2005.
  9. ^ Katrine Barslev (2009). ”Arkæologiens førstedame”. Kristeligt Dagblad. Link til artikel
  10. ^ a b Om Museum Skanderborg
  11. ^ a b Om eSCAPE på Øm
  12. ^ Christian Bæk Lindtoft (2022). ”Jagter national og global anerkendelse: Én er forretningskvinde, én er museumskvinde – kan de sætte nye standarder for Museum Skanderborg?” SkanderborgLiv. Link til interview
  13. ^ Om forskning på de danske museer
  14. ^ Lars Christian Nørbach (2014). ”Olfert Voss – 1926-2014 – en odysé”. Arkæologisk Forum, 30, S. 3-6. Link til artikel
  15. ^ Lene Behrmann Frandsen & Lene Høst-Madsen (2006). ”Snorup the never ending story”. I: Tatyana Smekalova & Jørgen Steen Jensen (red.). En hilsen til Olfert Voss. Sankt Petersborg. ISBN 5-7422-1092-2
  16. ^ Hoda El-Sharnouby, Katarina Zander & Lene Høst-Madsen (2009). ”Byens ben”. Weekendavisen.
  17. ^ H. Harnow, D. Cranstone, P. Belford & Lene Høst-Madsen (red.) (2012). Across the North Sea Later Historical Archaeology in Britain and Denmark, C. 1500-2000 AD. ISBN 978-87-7674-658-2
  18. ^ Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier. Aarhus Universitet
  19. ^ Om community building
  20. ^ (2022). ”Borgerudgravning og pop-up museum i Dyrehaven: Nu skal Luftwaffes tid i Skanderborg afdækkes”. Uge-Bladet Skanderborg. Link til artikel
  21. ^ Claus Sonne (2024). ”Arkæologi skal gøre os sundere”. Link til artikel
  22. ^ "Om Perron1". Arkiveret fra originalen 2. februar 2024. Hentet 2. februar 2024.
  23. ^ Christian Bæk Lindtoft (2022). ”Jagter national og global anerkendelse: Én er forretningskvinde, én er museumskvinde – kan de sætte nye standarder for Museum Skanderborg?” SkanderborgLiv. Link til artikel
  24. ^ (2019). ”Marianne Verge og Lene Høst-Madsen har haft en fest med Holger Blom”. Uge-Bladet Skanderborg. Link til artikel
  25. ^ Prospekt Perron1
  26. ^ Om planerne for Perron1
  27. ^ Om EAA Working Party
  28. ^ a b Om Midtjyske Museers Udviklingsråd
  29. ^ Om årets museum, Norge
  30. ^ Om DAU
  31. ^ Om Aftagerpanelet