Udgravning
I dagens verden er Udgravning en problemstilling, der har fået stor relevans i samfundet. Uanset om det har indflydelse på folks daglige liv, dets indflydelse på den globale økonomi eller dets betydning i historien, har Udgravning fanget opmærksomheden hos både eksperter, forskere og borgere. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Udgravning været genstand for debat og refleksion i forskellige sammenhænge og vidensområder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Udgravning og dens betydning i den moderne verden.
En udgravning i forbindelse med arkæologi er en af de vigtigste metoder til at skaffe sig viden om livet i tidligere tider og er ofte det, de fleste forbinder med arkæologi.
Man kan skelne mellem tre hovedtyper af udgravninger:
- Forskningsudgravning: En arkæologisk udgravning udført for at svare på bestemte forskningsspørgsmål.
- Nødudgravning: En arkæologisk udgravning, der har til formål at dokumentere eller “redde” anlægsspor og genstandsfund forud for destruerende anlægsarbejde, erosion eller dyrkning.
- Forundersøgelse/rekognoscering: Mindre, eksplorativ udgravning, der har til formål at lokalisere anlægsspor og afgrænse deres udstrækning.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |