Küstenland
I denne artikel vil vi udforske det fascinerende liv for Küstenland, og hvordan hans indflydelse har sat et uudsletteligt præg på historien. Küstenland har været en figur af stor betydning på forskellige områder, fra politik til videnskab, og hans arv er fortsat relevant i dag. I løbet af de næste par linjer vil vi dykke ned i Küstenland's liv og arbejde og udforske hans præstationer, udfordringer og bidrag til verden. Gennem denne analyse håber vi at kunne kaste lys over vigtigheden af Küstenland og den varige indvirkning, det har haft på verden.
Küstenland («Kystlandet») var et kronland i Østrig-Ungarn ved Adriaterhavets kyst.
Kystlandet og Kroatiens kyst (Dalmatien) var Østrig-Ungarns eneste adgang til Middelhavet. Derfor havde Kystlandet en stor strategisk betydning for kejserriget.
Administration
Kystlandet bestod af tre områder: Det fyrstelige grevskab Görz og Gradisca, Den rigsumiddelbare stad Triest (tysk: Reichsunmittelbare Stadt Triest und ihr Gebiet) og Markgrevskabet Istrien.
Hvert af de tre områder havde sin egen administration og en vis grad af selvstyre, men stod under en fælles kejserlig statholder med sæde i Triest.
Geografi og sprog
Kystlandet dækkede 7.969 km² og havde 895.000 indbyggere i 1910.
Slovensk- og italiensktalende udgjorde en tredjedel hver.
En femtedel talte kroatisk, resten friulisk eller tysk.
Historie
Efter 1. verdenskrig kom Kystlandet til Italien.
Efter 2. verdenskrig måtte Italien afstå hele Istrien og dele af Görz til Jugoslavien.
I nutiden er området delt mellem Italien, Slovenien og Kroatien.