I dagens verden er Kronozoner et relevant problem, der påvirker et stort antal mennesker i forskellige aspekter af deres liv. Uanset om det er på individuelt, samfundsmæssigt eller globalt plan, har Kronozoner fået betydelig betydning og har genereret en bred vifte af meninger og debatter. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Kronozoner for at analysere dens oprindelse, udvikling og konsekvenser. Vi vil opdage, hvordan Kronozoner har markeret et før og efter i dagens samfund, og vi vil undersøge mulige løsninger og alternativer til at løse dette problem effektivt. Tag med os på denne rejse for bedre at forstå vigtigheden af Kronozoner i vores verden i dag.
Kronozoner er en alternativ eller supplerende tidsopdeling af Danmarks oldtid og nutid baseret på klimaets udvikling efter sidste istid. Omtales også som Blytt-Sernander systemet efter nordmanden Axel Gudbrand Blytt (botaniker, geolog) og svenskeren Rutger Sernander (botaniker, geolog, arkæolog) der beskrev en række pollenzoner baseret på analyser af danske tørvemoser.
Perioderne kaldet ældste, ældre og yngre dryas var kuldeperioder hvor Danmark ikke var isdækket, men hvor det var for koldt for træer og Danmark derfor var dækket af tundra. Perioderne er opkaldt efter planten Rypelyng, der på latin hedder Dryas - en plante der både dengang og nu var meget udbredt på tundraen. Imellem disse køligere perioder, lå 2 mildere perioder kaldet Bøllingtid og Allerødtid. Fra Allerødtiden kendes Brommekulturen.
Med Yngre dryas afsluttedes den geologiske epoke Pleistocæn og den sidste rest af Weichsel-istiden
Klimaet var nu blevet så mildt at træer efterhånden indfandt sig, men der skulle stadig gå mange tusinde år før Danmark egentlig blev skovdækket. Hermed indledtes den geologiske epoke der kaldes Holocæn og den såkaldte Flandern-mellemistid - begge perioder som vi stadig lever i. Det blev også begyndelsen på den Ældre stenalder i Danmark, også kaldet mesolitikum. I det meste af tiden var Danmark stadig yderst sparsomt befolket, men menneskerne fra skovjægerkulturen Maglemosekultur var boede nu hele året i Danmark.
Ca. 7.000 f.Kr. startede den atlantiske varmetid hvor klimaet var varmere end i dag. Nu indvandrede de store løvtræer som Skov-Elm, Eg og Ask og Danmark blev dækket af klimaks-urskov fra kyst til kyst, en tæt mørk skov med ringe vegetation i skovbunden. I denne periode flyttede menneskene ud til kysten, og først møder vi overgangskulturen Kongemosekultur og senere kystjægerkulturen Ertebøllekultur, der bl.a. er kendt for køkkenmøddinger.
Klimaet blev køligere, men var stadig varmere end i dag. Menneskene blev nu bofaste. Landbruget holdt sit indtog med bondestenalderen (neolitikum) der i denne periode afløstes af bronzealderen
I denne sidste kronozone finder vi Jernalderen og Historisk tid
Herunder en skematisk præsentation af udviklingen. Se også Det danske kulturlandskabs udvikling.
Danmark i Sen Pleistocæn og Holocæn | ||||
---|---|---|---|---|
Epoke | Istid | Vegetation | Kronozone | Kulturhistorisk |
Sen Pleistocæn | Eem-mellemistiden | Tæt løvskov | ||
Tidlig Weichsel | Iskappe / Tundra | |||
Mellem Weichsel, Højglacial |
Højarktisk tundra | Mammutsteppe | ||
Iskappe | Jylland-stadialen | |||
Sen Weichsel, Senglacial |
Tundra | Ældste dryas | ||
Parktundra | Bøllingtid | Ældste stenalder Rensdyrtid | ||
Allerødtid | ||||
Tundra | Yngre dryas | |||
Holocæn | Flandern- mellemistid, Postglacial |
Birke-fyrretid | Præboreal tid | Ældre stenalder |
Hassel-fyrretid | Boreal tid | |||
Ældre lindetid | Atlantisk tid | |||
Yngre lindetid | Subboreal tid | Yngre stenalder | ||
Bronzealder | ||||
Bøgetid, Kultursteppe |
Subatlantisk tid | Jernalder | ||
Vikingetid | ||||
Middelalder | ||||
Reformation og Enevælde | ||||
Demokrati og Industrialisering | ||||
Systemskifte og Verdenskrigene | ||||
Efterkrigstiden og Nyeste tid |