Kosel

I den følgende artikel vil vi udforske det spændende emne om Kosel, som har fanget opmærksomheden hos både akademikere, fagfolk og entusiaster. Siden dens fremkomst har Kosel spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af samfundet, fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen. Igennem artiklen vil vi se nærmere på de forskellige aspekter af Kosel, fra dets oprindelse til dets udvikling over tid. Derudover vil vi analysere den rolle Kosel spiller i nutidens verden og dens relevans for fremtiden. Gør dig klar til at dykke ned i den fascinerende verden af ​​Kosel og opdag alt, hvad dette tema har at byde på!

Kosel / Koslev
Sankt Laurentius Kirke
Sankt Laurentius Kirke
Sankt Laurentius Kirke
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Kosel / Koslev
Coat of arms of Kosel / Koslev
Kosel ligger i Tyskland
Kosel
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Rendsborg-Egernførde
Amt Slien-Østersø
Borgmester Hartmut Keinberger (CDU)
Statistiske data
Areal 30 km²
Højde 9 m
Indbyggere 1.370 (31/12/2018)
 - Tæthed 46 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade RD
Postnr. 24354
Tlf.-forvalg 04354
Koordinater 54°30′26″N 09°45′24″Ø / 54.50722°N 9.75667°Ø / 54.50722; 9.75667
Hjemmeside www.amt-schlei.de


Kosel (på dansk findes også den ældre form Koslev) er en landsby og kommune beliggende ved foden af halvøen Svans syd for Slien i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersøen kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). Kosel er sogneby i Kosel Sogn (Koslev Sogn). Sognet lå i dels i Risby Herred (≈senere Svans Adelige Distrikt) og dels i Hytten Herred (Slesvig), da området var dansk.

Kommunen omfatter ved siden af Kosel by også Bonert (også Bonum, Bohnert) med Kelkjær (Kehlkahr) og Hylsen (Hülsen), Eskildsmark (også Eskilsmark, på tysk Eschelsmark), Lundsgaard (Lundshof), Mysunde (Missunde), Ornum og Vesby (Weseby) med Skylbæk (Schoolbek).

Der er flere søer og nore omkring Kosel såsom Kolsø, Bulsø og Langsø samt Ornum Nor og Mysunde Nor. Koslev Å (Koseler Au) og Pugdam Å (Pukdammer Au)[1] danner på en strækning kommunegrænsen til Gammelby.

Kosel / Koslev

Kosel / Koslev er en af de ældste byer i landsdelen. Arkæologiske udgravninger i 1970erne afslørede to bopladser fra vikingetiden med cirka 50 grubehuse, rester af en boplads fra jernalderen og et større gravfelt. Kosel var altså allerede beboet i folkevandringstiden. I vikingetiden stod byen i forbindelse med handelscentret Hedeby. Få kilometer syd for byen findes resterne af Dannevirkes Østervold. Byens romanske landsbykirke er en af de få bevarede rundtårnkirker i Tyskland. Stednavnet er sammensat af ko og -lev (oldnordisk leifð), det første led henviser til mandenavn Ko[2], det andet led betyder efterladenskab eller arv.

Vesby

Se også Se også: Vesby (Slien).

Vesby[3] (på dansk sommetider også Veseby, tysk Weseby) blev første gang nævnt i 1462 som Wesebu. Stednavnet henviser til et sumpområde (oldnordisk veisa, olddansk wesa)[4]. Lidt øst for Vesby ligger udflytterstedet Skylbæk[5] (Schoolbek) og Langsø (Langsee). Landtungen nord for Vesby kaldes for Kilfod. Her lå den forhenværende fæstning Kil.

Mysunde

Se også Se også: Mysunde.

Landsbyen Mysunde (på tysk Missunde) er beliggende mellem Sliens hovedarm og Mysunde Nor. Den blev første gang nævnt i 1100-tallet vom Versund. Sundet og landsbyen hed tidligere også Mjøsund og beskriver en smal sund eller fjord (oldansk mjø for smal, sml. oldnordisk mjōkka)[6].

1848 og 1864 kom det ved Mysunde til kamphandlinger mellem danske og tyske tropper.

Bonert

Se også Se også: Bonert.

Landsbyen Bonert (på tysk Bohnert) er beliggende nord for Mysunde. Stednavnet betyder blank eller hvid (sml. germ. *bon)[7]. I nærheden af Bonert ligger den forhenværende Kongsborg, højen Buborg, den lille halvø Den mørke Stjerne (Finsterstern), boområder Kelkjær (Kehlkahr) og Bonertmark (Bohnertfeld) samt sommerhusområde Hylsen[8] (Hülsen). Nord for Bonertmark ved grænsen til Risby kommune ligger halvøen Hagehoved (Hakenhöft)

Eskildsmark

Se også Se også: Eskildsmark.

Mellem Bonert og Sønderby ligger bebyggelsen Eskildsmark, som går tilbage til godset Eskildsmark (også Eskilsmark, på tysk Eschelsmark). Godset blev grundlagt i 1600-tallet. Selve stedbetegnelse er dog ældre. Stednavnet blev første gang nævnt i 1462 og henviser til personnavnet Eskil (oldnordisk Áskell, som er afledt af askr ≈ ask)[9][10].

Ornum

Ornum med Ornum Mølle (Ornum Mühle) og Ornumholt/Ornumskov (Ornumholz) er beliggende halvvejs mellem Kosel og Bonert syd for Ornum Nor. Stednavnet er første gang dokumenteret i 1462. Ornum var oprindelig en landsby, som omkring 1530 blev omdannet til et gods. Senere blev godset mejerigård under Eskildsmark. Stednavnet betegner et stykke jord, som fra gammel tid har været udtaget fra den almindelige fælles bymark (af oldnordisk ór eller olddansk or ≈ fra og oldnordisk nema ≈ tage, sml. Jyske Lov)[11][12].

Billeder

  • Kirkerummet i Kosel.
    Kirkerummet i Kosel.
  • Jagtsten med Christian 7. navnetræk på, ved landevejen mellem Kosel og Bonert.
    Jagtsten med Christian 7. navnetræk på, ved landevejen mellem Kosel og Bonert.
  • Vejen i Skylbæk
    Vejen i Skylbæk
  • Vesby ved Sliens Store Bredning
    Vesby ved Sliens Store Bredning
  • Mysunde Skov
    Mysunde Skov
  • Ornum Nor med forbindelse til Slien.
    Ornum Nor med forbindelse til Slien.
  • Badested ved Bulsøen
    Badested ved Bulsøen

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Forleddet er subst. glda. pugga≈frø, tudse, se John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 5. bind, København 1984, s. 271; i nærheden findes også en Pugmose (ty. Pugmoor, Puckmoor)
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 235
  3. ^ Hector Boeck: Sydslesvig, København 1953
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 688
  5. ^ Otto Vaupell: Kampen for Sønderjylland 1848 - 50, 3. bind, Kjøbenhavn 1867, side 223
  6. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 459
  7. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 165
  8. ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 241
  9. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 240
  10. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 124
  11. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 503
  12. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 301