Kongevejshospitalet
I dagens verden er Kongevejshospitalet fortsat et emne for interesse og debat. Med tiden er det blevet et grundlæggende element i samfundet og har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på et personligt, politisk, videnskabeligt eller kulturelt plan, har Kongevejshospitalet sat et betydeligt præg på historien og fortsætter med at generere kontroverser og modstridende meninger. I denne artikel vil vi nøje studere indflydelsen af Kongevejshospitalet i forskellige sammenhænge, samt de fremskridt og udfordringer, det repræsenterer for fremtiden.
Kongevejshospitalet eller Sønderborg Amtssygehus (oprindelig Kreiskrankenhaus) var et sygehus i Sønderborg. Det etableredes i 1894 under det preussiske herredømme som et offentligt sygehus, der skulle dække byen og oplandet.[1] I 1911 blev der oprettet et militært sygehus for byens marinegarnison i nærheden af kasernen.[2] Dette sygehus blev efter Genforeningen i 1920 omdannet til Statshospitalet i Sønderborg, med hvilket Kongevejshospitalet indgik driftsfællesskab i 1934. Kongevejshospitalet husede derefter en gynækologisk-obstetrisk afdeling, en røntgenafdeling samt - i en barak i hospitalets park - en epidemiafdeling.[3]
Kongevejshospitalet blev nedlagt i 1975 og bygningerne derefter nedrevet. I dag er parken et offentligt område.
 | Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |