Kondensering
Denne artikel vil behandle Kondensering fra en bred og detaljeret tilgang med det formål at give læseren en komplet og dybdegående vision af dette emne. Dens oprindelse, udvikling og relevans i dag vil blive udforsket, såvel som dens implikationer på forskellige områder. Forskellige perspektiver, ekspertudtalelser og relevante data vil blive analyseret, så læseren kan forstå Kondensering. Derudover vil der blive præsenteret casestudier og konkrete eksempler, der vil illustrere betydningen og virkningen af Kondensering i dagens samfund. Gennem denne artikel søger vi at tilbyde et informeret og berigende perspektiv på Kondensering, som inviterer til refleksion og debat.
- For kemi kondensation, se kondensationsreaktion.
Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.
I atmosfæren findes der uendelig mange mikroskopiske partikler f.eks. blomsterstøv, støvkorn og saltstøv. Når luften afkøles fæster fugtigheden sig til disse partikler, og danner, afhængigt af hvor koldt det er i det luftlag, enten vanddråber (eller iskrystaller, men kaldes så deposition). Det er denne proces, der kaldes for kondensering eller fortætning. Det er også disse vanddråber eller iskrystaller skyerne består af.
Når fugtigheden kondenserer frigives der energi. Den energi er varme og den stiger op indtil der igen kommer et koldt luftlag, og det hele sker igen. Det er derfor der befinder sig skyer i forskellige højder.