Kondensationsreaktion

Nu om dage er Kondensationsreaktion et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Flere og flere mennesker er interesserede i dette emne og leder efter information om det. Kondensationsreaktion kan dække en bred vifte af aspekter, fra personlige problemer til aktuelle problemer, der påvirker globalt. I denne artikel vil vi udforske emnet Kondensationsreaktion i dybden og analysere dets indvirkning på forskellige områder af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Kondensationsreaktion skabt voksende interesse i offentligheden, som søger at forstå dette fænomen og dets implikationer bedre.

En kondensationsreaktion er en kemisk reaktion hvor to molekyler eller funktionelle grupper kombinerer til et molekyle, under fraspaltning af et mindre molekyle (ofte vand).

Et stort antal kondensationsreaktioner anvendes i syntetisk organisk kemi. Andre eksempler inkluderer:

• Acyloinkondensation
• Aldolkondensation
• Benzoinkondensation (er ikke en egentlig kondensation)
• Claisen-kondensation
• Claisen-Schmidt-kondensation
• Darzens-kondensation (glycidic ester kondensation)
• Dieckmann-kondensation
• Guareschi-Thorpe-kondensation
• Knoevenagel-kondensation
• Michael-kondensation
• Pechmann-kondensation
• Rap-Stoermer-kondensation
• Selvkondensation eller symmetrisk aldolkondensation
• Ullmannkondensation
• Ziegler-kondensation

Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.