Kommunistforskrækkelse

I dag er Kommunistforskrækkelse et emne, der har fået indiskutabel relevans i det moderne samfund. Fra Kommunistforskrækkelse har folk diskuteret dens indflydelse på vores liv, dens indflydelse på forskellige aspekter af kultur og dens rolle i udviklingen af ​​teknologi. Dette fænomen har vakt stigende interesse inden for forskellige områder, fra politik og økonomi til psykologi og medicin. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Kommunistforskrækkelse og dets betydning i nutidens verden, og undersøge dets indflydelse på samfundet og dets potentiale til at transformere den måde, vi tænker og handler på.

Propagandafilm produceret af den amerikanske hær, The Big Lie i 1951 med anti-kommunistisk indhold.

Kommunistforskrækkelse (eng. Red Scare; Rød Skræk) er kommet til at henvise til to perioder med stærke antikommunistiske holdninger i amerikansk historie. Den første omfattede perioden mellem 1919 og 1921 efter den russiske revolution, og den anden mellem 1947 og 1957 var præget af McCarthyismen. De to perioder var præget af stor mistro til kommunister og andre radikale kredse og frygt for kommunistisk infiltration i den amerikanske regering. Det medførte undertrykkelse af blandt andet de mistænkte kommunister. En af de ramte var Charlie Chaplin, som blev nægtet indrejse til USA i 1952 og derefter bosatte sig i Schweiz.

Se også

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire
Denne artikel om amerikansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.