I dagens artikel vil vi udforske Kommunalvalget 1985, en figur/emne/begivenhed/etc. som har fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden. I løbet af de sidste par årtier har Kommunalvalget 1985 spillet en væsentlig rolle i samfundet, hvad enten det er gennem dets indflydelse på kunst, politik, teknologi eller ethvert andet interesseområde. I denne omfattende analyse vil vi undersøge virkningen af Kommunalvalget 1985 på vores liv, såvel som dens udvikling over tid. Med ekspertudtalelser og relevante data sigter vi mod at kaste lys over de forskellige aspekter, der gør Kommunalvalget 1985 til et emne af udbredt interesse, så vores læsere bedre kan forstå dets betydning i dagens verden.
Kommunalvalget 1985 i Danmark fandt sted 19. november 1985 i alle landets kommuner og amtskommuner.
18 partier havde reserverede bogstavbetegnelser i alle kommuner og amtskommuner:[1]
I Danmarks 275 kommuner var der 3.933.953 stemmeberettigede vælgere.[a] 60.220 af vælgerne var udlændinge. I de 14 amtskommuner (det vil sige fraregnet Københavns og Frederiksberg Kommuner som ikke tilhørte nogen amtskommune) var der 3.455.345 vælgere som var stemmeberettigede til de kommunale valg. Tallet er lidt lavere end det tilsvarende tal for stemmeberettigede til de amtskommunale valg fordi personer som havde anmeldt flytning mellem to kommuner i samme amtskommune mindre end 11 dage før valget, ikke kunne stemme til det kommunale valg i hverken fra- eller tilflytningskommunen, men stadig til valget i amtskommunen.[1]
Stemmeprocenten var 69,8 %.[1] Der var 75.070 brevstemmer[b] som udgjorde 2,74 % af de gyldige stemmer.[1] 28.053 stemmer (1,02 %) var ugyldige, heraf 22.400 (0,82 %) blanke stemmer.[1]
Socialdemokratiet (liste A) stillede som det eneste parti op i samtlige kommuner og opnåede også valg i alle kommuner. Se tabellen herunder for detaljer om i hvor mange kommuner de enkelte partier stillede op og opnåede valg.
I alt opstillede 21.758 kandidater, heraf 6.215 kvinder[c] (28,6 %).[1] Der blev valgt i alt 4.773 kommunalbestyrelsesmedlemmer,[1] heraf 1.131 kvinder[c] (23,7 %)[1] I forhold til kommunalvalget 1981 var det en forøgelse på 4 idet antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer var øget med 2 i Rødekro, Galten og Sundeved Kommuner til henholdsvis 17, 17 og 13, og formindsket med 2 i Nysted Kommune til 15.[1]
Bogstav | Parti | Antal kommuner med opstilling[1] | Antal kommuner med valg[1] | Antal valgte[1] |
---|---|---|---|---|
A | Socialdemokratiet | 275 | 275 | 1.722 |
B | Det Radikale Venstre | 196 | 81 | 108 |
C | Det Konservative Folkeparti | 261 | 261 | 824 |
D | De Frie Demokrater | 10 | 2 | 2 |
E | Danmarks Retsforbund | 42 | ||
F | Socialistisk Folkeparti | 170 | 159 | 320 |
G | De grønne | 36 | 10 | 11 |
H | Det Humanistiske Parti | 18 | ||
I | Internationalen-Socialistisk Arbejderparti | 7 | ||
K | Danmarks Kommunistiske Parti | 90 | 7 | 7 |
M | Centrum-Demokraterne | 70 | 4 | 4 |
Q | Kristeligt Folkeparti | 90 | 29 | 33 |
R | Arbejderpartiet (KAP) | 5 | ||
S | Slesvigsk Parti | 11 | 7 | 14 |
V | Venstre, Danmarks Liberale Parti | 266 | 253 | 1.201 |
Y | Venstresocialisterne | 31 | 8 | 15 |
Z | Fremskridtspartiet | 185 | 28 | 30 |
Ø | Danmarks Miljøparti | 5 | ||
Andre | 219 | 156 | 482 |
I Danmarks 14 amtskommuner var der 3.456.552 stemmeberettigede vælgere. Stemmeprocenten var 70,9 %.[1] Der var 62.316 brevstemmer som udgjorde 2,54 % af de gyldige stemmer.[1] 83.993 stemmer (3,43 %) var ugyldige, heraf 80.069 (3,27 %) blanke stemmer.[1]
7 partier, listerne A, B, C, F, K, Q, V og Z, stillede op i alle 14 amtskommuner. Listerne E og M var opstillede i 13 af 14 amtskommuner.[1] 11 partier opnåede valg i 1 eller flere amtskommuner, se tabellen herunder for detaljer.
I alt opstillede 3.175 kandidater, heraf 845 kvinder[c] (26,6 %).[1] Der blev valgt i alt 374 amtsrådsmedlemmer, heraf 107 kvinder[c] (28,6 %)[1] I forhold til amtsrådsvalget 1981 var det en forøgelse på 4 idet antallet af amtsrådsmedlemmer i Fyns Amtskommune var øget fra 27 til 31.[1]
Amtskommune | A | B | C | F | G | M | Q | S | V | Y | Z | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Københavns Amt | 12 | 1 | 10 | 5 | 1 | – | – | • | 1 | 1 | – | 31 |
Frederiksborg Amt | 7 | – | 7 | 3 | 1 | – | – | • | 3 | – | – | 31 |
Roskilde Amt | 8 | 1 | 6 | 3 | 1 | – | – | • | 4 | – | – | 23 |
Vestsjællands Amt | 11 | 2 | 6 | 3 | 1 | 1 | – | • | 5 | • | – | 29 |
Storstrøms Amt | 15 | 1 | 6 | 3 | – | – | – | • | 6 | – | – | 31 |
Bornholms Amt | 6 | – | 1 | 1 | • | • | 1 | • | 8 | • | – | 17 |
Fyns Amt | 13 | 1 | 6 | 4 | 1 | – | – | • | 6 | – | – | 31 |
Sønderjyllands Amt | 10 | 1 | 4 | 2 | • | – | 1 | 1 | 10 | – | – | 29 |
Ribe Amt | 7 | 1 | 5 | 2 | • | – | – | • | 6 | • | – | 21 |
Vejle Amt | 12 | 1 | 6 | 3 | – | – | 1 | • | 8 | – | – | 31 |
Ringkøbing Amt | 7 | – | 4 | 1 | • | – | 1 | • | 8 | – | – | 21 |
Århus Amt | 12 | 1 | 7 | 5 | 1 | – | – | • | 4 | 1 | – | 31 |
Viborg Amt | 9 | 2 | 5 | 2 | – | – | 1 | • | 7 | – | 1 | 27 |
Nordjyllands Amt | 14 | 1 | 4 | 3 | – | – | 1 | • | 7 | – | 1 | 31 |
I alt | 143 | 13 | 77 | 40 | 6 | 1 | 6 | 1 | 83 | 2 | 2 | 374 |
En vandret streg (–) i tabellen betyder at partiet stillede op i amtskommunen men ikke fik nogen kandidater valgt. En prik (•) betyder at partiet ikke stillede op i amtskommunen.