I denne artikel vil vi tage et dybdegående kig på Rødekro Kommune og dets indflydelse på nutidens samfund. Siden dens fremkomst har Rødekro Kommune genereret uendelige meninger og debatter, der er blevet et tilbagevendende samtaleemne. I de senere år har Rødekro Kommune fået endnu større relevans og har påvirket så forskellige aspekter som politik, økonomi, kultur og teknologi. Igennem disse sider vil vi udforske de forskellige vinkler, hvorfra Rødekro Kommune kan angribes, og undersøge dets implikationer og udfordringer i nutidens verden. Uden tvivl er Rødekro Kommune fortsat en anledning til refleksion og analyse, og denne artikel søger at belyse dens betydning og betydning.
Rødekro Kommune | ||
1970-2006 | ||
Rødekro Rådhus, der nu huser et forsikringsselskab og et kontorfællesskab
| ||
|
||
Land | ![]() | |
---|---|---|
Amt | Sønderjyllands Amt | |
Kommunesæde | Rødekro | |
Areal | 201,71 km² | |
Nuværende kommune |
Aabenraa Kommune | |
Kommunekode | 529 | |
Rødekro Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den indlemmet i Aabenraa Kommune sammen med Bov Kommune, Lundtoft Kommune og Tinglev Kommune.
I 1988 blev Rødekro Kommunes Kulturpris etableret. Prisen bliver uddelt årligt til personer, som har gjort noget for det kulturelle liv i Danmark. Efter Strukturreformen i 2007 blev prisen omdøbt til Rødekro Kulturpris.[1]
Rødekro Kommune blev dannet ved sammenlægning af 5 sognekommuner:
Kommune | Folketal 1. januar 1970[2] | Byer |
---|---|---|
Egvad | 578 | |
Hellevad | 1.091 | Hellevad |
Hjordkær | 1.476 | Hjordkær |
Rise | 3.129 | Rødekro |
Øster Løgum | 1.865 | Genner og Hovslund Stationsby |
I alt | 8.139 |
Rise Sogn afgav dele af Søst, Rise, Brunde og Rise-Hjarup ejerlav til Aabenraa Kommune.[3]
Rødekro Kommune bestod af følgende sogne:
Navn | Parti | Periode |
---|---|---|
Niels Sørensen | Venstre | 1970-1982 |
Erik Larsen | Venstre | 1982-1994 |
Tove Larsen | Socialdemokratiet | 1994-2006 |
Efter strukturreformen havde Aabenraa Kommune Rødekros rådhus på Hærvejen 8 til salg i et halvt år. Det blev først solgt, da kommunen selv havde fundet en virksomhed, der ville leje en stor del af bygningen.[5] Kommunen lejede sig selv ind og havde borgerservice i rådhuset indtil starten af 2009, hvor den nye ejer (et forsikringsselskab) selv skulle bruge lokalerne.[6]