Knudsgilde

I denne artikel vil vi udforske emnet Knudsgilde i dybden og undersøge dets oprindelse, evolution og relevans i dag. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv, har Knudsgilde skabt stor interesse og debat blandt både eksperter og entusiaster. I løbet af de næste par sider vil vi udforske de mange facetter af Knudsgilde og analysere dets implikationer på områder så forskellige som videnskab, kultur, politik og økonomi. Gennem en detaljeret og udtømmende tilgang har denne artikel til formål at tilbyde et komplet og opdateret syn på Knudsgilde, hvilket giver læserne en dybere forståelse af dets betydning i den moderne verden.

Lund Knudsgildes segl

Knudsgildet var et dansk gilde i middelalderen. Det første knudsgilde blev oprettet af købmænd i Slesvig by i 1200-tallet. Gilderne havde navn efter kong Knud den Store. I Flensborg, Slesvig by og en række andre byer er gildet opkaldt efter grænsejarlen Knud Lavard, der som leder af det militære forsvar boede i byen Slesvig. Knud Lavard havde selv været medlem af et slesvigsk gilde, Edslaget. Knudsgilderne havde stor politisk og økonomisk indflydelse. I Valdemarernes tid tog de stærkt opsving i Danmark.

I Flensborg havde knudsgildet et eget alter i byens Mariekirke. Gildets retsopfattelse indebar forpligtelsen til at yde gensidig hjælp. Medlemmerne var forpligtet til at være høflige og holde gode sæder i hævd. Efter reformationen opløstes de fleste knudsgilder, men i Skåne og Sydslesvig findes disse broderskaber stadig. For Sydslesvigs vedkommende er der dog tale om nyoprettelser af gilderne i Slesvig by og Flensborg. Sct. Knudsgildet i Flensborg blev således (gen)oprettet i 1844 og viderefører traditionen fra det middelalderlige købmandsgilde af samme navn [1].

Litteratur

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: Foreningslivet (Webside ikke længere tilgængelig)