Grænseforeningen
Temaet for Grænseforeningen er et tema, der har været til stede gennem hele menneskehedens historie. Siden oldtiden har Grænseforeningen været en kilde til undersøgelse, diskussion og refleksion. Dens betydning overskrider kulturelle, generationsmæssige og geografiske barrierer og dækker så forskellige aspekter som filosofi, videnskab, politik, kunst og dagligdagen. Gennem århundreder har Grænseforeningen været genstand for flere fortolkninger og har fået forskellige betydninger afhængigt af den kontekst, den er indrammet i. I denne artikel vil vi dykke ned i det fascinerende univers af Grænseforeningen, og udforske dets forskellige facetter og dets relevans i dag.
Grænseforeningen er en folkeoplysende organisation, der har som formål at støtte danskheden i det dansk-tyske grænseland.[1] Foreningen blev stiftet i 1920 efter folkeafstemningen om, hvor den dansk-tyske grænse skulle placeres, og som konsekvens blev den nordlige del af Sønderjylland (Slesvig) samme år genforenet med Danmark. Foreningen er i dag paraplyorganisation for 55 lokalforeninger med cirka 12.000 medlemmer.[2] Den ældste lokalforening, Hovedstadens Grænseforening (grundlagt 1879), udgør nu sammen med den tidligere frederiksbergafdeling (grundlagt 1937) Grænseforeningen for København og Frederiksberg.[3]
Læs mere i Grænseforeningens leksikon.
Grænseforeningens virke
Grænseforeningens formål er:
- at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen (danske sydslesvigere)
- at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
- at bevare og styrke dansk sprog og kultur
Grænseforeningen udgiver kulturmagasinet Grænsen - magasin om mindretal, sprog og kultur seks gange årligt. Magasinet suppleres af en hjemmeside.[2]
Foreningen har haft strategien »For en åben danskhed« 2007-2025.[4][5]
De lokale grænseforeninger støtter kulturprojekter og arrangerer foredragsaftener, højskolekurser, sønderjyske kaffeborde og studieture til Sønderjylland og Sydslesvig.[6]
Grænseforeningen er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Formænd
- 1920-1922 Frederik Vinding Kruse
- 1922-1926 Hjalmar Ulrich
- 1926-1942 H.P. Hansen
- 1943-1961 Holger Andersen (døde som formand)
- 1961-1966 Frederik Heick
- 1966-1972 Erik Haunstrup Clemmensen
- 1972-1976 Arne Fog Pedersen
- 1976-1984 Eskild Friehling
- 1984-1986 H.P. Clausen
- 1986-1993 Viggo Witt-Hansen
- 1993-1994 Jørn Buch
- 1994-2000 Bent A. Koch
- 2000-2005 Torben Rechendorff
- 2005-2014 Finn Slumstrup
- 2014-2016 Mette Bock
- 2016-2020 Jens Andresen
- 2020-2024 Peter Skov-Jakobsen[7]
- 2024- Mirco Reimer-Elster[8]
Referencer
- ^ Om Grænseforeningen | Grænseforeningen.dk
- ^ a b Grænseforeningens historie | Grænseforeningen.dk
- ^ Grænseforeningen København og Frederiksberg | Grænseforeningen.dk
- ^ https://graenseforeningen.dk/nyheder/graenseforeningen-praesenterer-ny-strategi
- ^ https://graenseforeningen.dk/nyheder/graenseforeningen-sloejfer-slogan
- ^ Lokalforeninger | Grænseforeningen.dk
- ^ https://graenseforeningen.dk/nyheder/biskop-peter-skov-jakobsen-er-valgt-som-ny-formand-graenseforeningen
- ^ Mirco Reimer-Elster er ny formand for Grænseforeningen