Karloman 1.
I dagens verden er Karloman 1. blevet et emne af stor betydning og relevans. Med sin indflydelse på forskellige områder af dagligdagen har Karloman 1. positioneret sig som et omdrejningspunkt for diskussion og debat. På både personlige og professionelle områder er indflydelsen af Karloman 1. ubestridelig, hvilket genererer en konstant interesse i at forstå dens implikationer og konsekvenser. Gennem historien har Karloman 1. været genstand for undersøgelse og analyse, udviklet og tilpasset den moderne verdens skiftende realiteter og behov. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Karloman 1. og dens indvirkning på nutidens samfund, der tilbyder en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå dens betydning og relevans i den moderne verden.
Der er flere personer med dette navn, se Karloman.
Karloman (28. juni 751 – 4. december 771) var frankisk konge 768-771. Han var næstældste søn af Pipin den lille og Bertrada af Laon.
Sammen med sin bror Karl (senere kendt som Karl den Store salvet som konge af pave Stefan 2. i 754. Efter Pipins død i 768 delte Karloman og Karl riget mellem sig, og Karloman fik den østlige del, Austrasien. Der var stærke spændinger mellem brødrene, hvilket kan være grunden til, at Karlomans dronning Gerberge efter hans død flygtede med sine sønner til det lombardiske hof hos kong Desiderius. Da nogle kilder hævder, at Gerberge var Desiderius' datter, kan det dog være vanskeligt at udlede de broderlige spændinger af Gerberges handling. Historieskrivere, der støttede Karl, angiver, at denne var forvirret over Gerberges rejse.
Ved Karlomans død blev hans kongedømme igen indlemmet i Karls rige, og Karl fordelte senere riget til sine egne sønner.
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |