Austrasien
I dagens verden er Austrasien et emne, der har fået stor betydning og relevans på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er inden for politik, videnskab, teknologi eller på et personligt plan, har Austrasien fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden. Dens virkning og omfang er blevet genstand for debatter, forskning og dybdegående analyser, der søger at forstå dens indflydelse på hverdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Austrasien og undersøge dens indflydelse på vores samfund i dag.
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger. Et af arvelodderne hed Austrasien, og det omfattede dele af det nuværende, østlige Frankrig, det vestlige Tyskland og det sydlige af Belgien og Nederlandene. Hovedbyen var Metz, selv om nogle af herskerne regerede fra Reims.
Da den frankiske konge, Klodevig 1., døde i 511, blev riget delt mellem hans fire sønner, og Theodorik 1. fik Austrasien. Dette område og nabolandet, Neustrien, var i uafbrudt indbyrdes strid. Disse kampe nåede et højdepunkt i krigene mellem dronning Brunhilda af Austrasien og dronning Fredegunde af Neustrien. I 613 fik kongen af Neustrien, Klodevig 2., magten over de to riger, og dermed var et forenet, frankisk rige genskabt med hovedstad i Paris.
Efterhånden som kongemagten blev svækket i Austrasien, blev embedet som Major domus centrum for den reelle magtudøvelse i kongeriget. Til sidst blev embedet arveligt i karolingernes familie, og det var under dem, at Austrasien mistede sin betydning som et særskilt rige.
Austrasiens regenter skal søges under Frankiske konger.