I dag vil vi tale om Karl Friedrich Abel, et emne der har fået stor aktualitet i de senere år. Karl Friedrich Abel er et emne, der har været genstand for debat, forskning og analyse på forskellige områder, fra politik til videnskab, herunder kultur og samfund generelt. Karl Friedrich Abel har rejst modstridende meninger, skabt kontroverser, været en kilde til diskussion og har vakt mange menneskers interesse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Karl Friedrich Abel, dykke ned i dens betydning, dens implikationer og dens indflydelse i nutidens verden. Uden tvivl er Karl Friedrich Abel et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener at blive behandlet på en dyb og tankevækkende måde.
Karl Friedrich Abel | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 22. december 1723 ![]() Köthen (Anhalt), Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Død | 20. juni 1787 (63 år) ![]() London, Storbritannien ![]() |
Gravsted | St Pancras Old Church, Camden ![]() |
Statsborger | Tysk-romerske rige ![]() |
Far | Christian Ferdinand Abel ![]() |
Søskende | E. H. Abel, Ernst August Abel, Leopold August Abel ![]() |
Sprog | Tysk ![]() |
Beskæftigelse | Gambist, komponist ![]() |
Instrumenter | |
Viola da gamba ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Karl Friedrich Abel (22. december 1723 – 20. juni 1787) var en tysk komponist og viola da gamba-spiller.
Ledede sammen med Johann Christian Bach de berømte Bach-Abel-koncerter i London fra 1765-81. Af hans ca. 230 værker er der 41 symfonier, 15 solokoncerter foruden en stor samling af gambe-værker. Hans 6. symfoni opus 7 blev længe tilskrevet Mozart, som havde kopieret værket KV 18 uder sit ophold i London.
Faderen, Christian Ferdinand, var Premier-Musicus i stedets hoforkester, som en tid var under ledelse af Johann Sebastian Bach.
Karl Friedrich Abel kan have været student hos Bach ved Thomasschule i Leipzig, men det er ikke dokumenteret.
Derimod er det sikkert, at Bach anbefalede Abel til Johann Adolf Hasse, dirigent for hoffkapellet i Dresden, og at Abel var "Kammermusiker des Königs von Polen“ i kongens hoforkester i ni år (1748–1757). På grund af syvårskrigen rejste han fra Dresden i 1757. Efter nogen års omflakkende tilværelse kom han til England i 1759 og blev kammermusiker for dronning Charlotte af England.
I 1762 kom Johann Sebastian Bachs yngste søn, Johann Christian Bach, til London. Bach og Abel blev venner, og grundlagde i 1764 de populære «Bach-Abel Concerts», de første abonnementskoncerter i engelsk historie. Koncerterne blev i ti år arrangeret af Teresa Cornelys, en tidligere operasangerinne fra Venezia som ejede en koncertsal.
I 1764 kom også den otteårige Wolfgang Amadeus Mozart med sin far til London og besøgte Abel, og studerede hans kompositoriske sats. Som forbillede kopierede han Abels Es-Dur-symfoni (op. VII,6) i sin notisbok, og dermed er den senere ved en fejltagelse blevet opført i Köchelverzeichnis som Mozarts «Sinfonie Nr. 3 in Es-Dur» under nr. 18.
I 1775 blev koncerterne arrangeret uden Teresa Cornelys, og successen udeblev – specielt efter Bachs død i 1782. Abel vendte tilbage til Tyskland, men formåede ikke at få fodfæste, så efter to år så han sig nødt til at returnere til London. Her var han fortsat en efterspurgt udøver på nye og gamle instrumenter. Hans død blev fremskyndet af, at han blev alkoholiseret og levede sine sidste år i fattigdom.
Abel var den sidste store gambesolist. Med ham forsvandt instrumentet fra orkesteret – snart også som soloinstrument. Der findes flere gode portrætter af ham, blandt andet to lavet af hans mangeårige ven Thomas Gainsborough.
Abel skrev blandt andet symfonier, ouverturer, koncerter, sonater og soloer;