I dagens verden er Kalle Svensson et emne, der genererer en masse interesse og debat. I årtier har Kalle Svensson været genstand for undersøgelser og forskning inden for forskellige områder, hvilket har givet anledning til en stor mængde information og meninger om sagen. Vigtigheden af Kalle Svensson afspejles i dens indflydelse på samfundet og dens indflydelse på vores daglige liv. Gennem denne artikel foreslår vi at analysere og diskutere forskellige aspekter relateret til Kalle Svensson, for at give en bred og berigende vision af dette meget relevante emne.
Kalle Svensson | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Født |
11. november 1925 ![]() Kviinge församling, Sverige ![]() | ||
Død |
15. juli 2000 (74 år) ![]() Helsingborgs Gustav Adolfs församling, Sverige ![]() | ||
Statsborger |
Sverige ![]() | ||
![]() |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Fodbold | ||
Deltager for Sverige | ||
Olympiske Lege | ||
Bronze | Helsinki 1952 | Mænd |
VM | ||
Bronze | Brasilien 1950 | Mænd |
Sølv | Sverige 1958 | Mænd |
Karl-Oskar "Kalle" Svensson (født 11. november 1925, død 15. juli 2000) var en svensk fodboldspiller, der som målmand på det svenske landshold var med til at vinde sølv ved VM i 1958 på hjemmebane.
Svensson spillede på klubplan det meste af sin karriere hos Helsingborgs IF, som han var tilknyttet i sammenlagt 16 sæsoner.[1]
I 1952 blev Svensson kåret til Årets fodboldspiller i Sverige.[2]
Han fik landsholdsdebut i en B-landskamp i 1945 mod Danmark, og var i 1946 udtaget til A-landsholdet, men blev forhindret på grund af sygdom. Han var også udtaget til truppen til OL i 1948 i London, men fik der ikke spilletid og dermed ikke guldmedalje, som kun blev givet til de spillere, der spillede i turneringen.[3]
Han fik først A-landsholdsdebut i 1949, men derpå spillede han 72 landskampe til og med VM i 1958.[1][4]
Han var således med til at vinde bronze ved VM i 1950, hvor han spillede så godt, at han fik tilnavnet Rio-Kalle.[5] To år senere var han igen med det svenske landshold til OL, denne gang i Helsinki, hvor han var med til at vinde bronzemedaljer.[3]
Han sluttede sin karriere ved VM på hjemmebane i 1958, hvor spillede alle fem kampe, der førte til de svenske sølvmedaljer.[1] Han blev i 1956 den svensker, der havde spillet flest landskampe. Rekorden blev udbygget, til han stoppede, og den blev først overgået i 1963.[5]