Kaldesignal

I dag er Kaldesignal et emne, der har fanget interessen hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på teknologien, har Kaldesignal skabt kontinuerlig dialog og debat. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Kaldesignal og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Fra sin historie til dens potentielle fremtid har Kaldesignal magten til at ændre den måde, vi opfatter verden omkring os på. Gennem dybdegående analyse håber vi at give et klarere billede af Kaldesignal og dets betydning i dag.

Et kaldesignal bruges som identifikation af modtagere og afsendere af radiotrafik.

I luften

Cessna med dansk registreringsbetegnelse

Fly kan bruge et af de tre følgende kaldesignaler.[1]

  • Flyets registreringsbetegnelse evt. ledsaget af flytypen, så man på den måde kan få en idé om flyets hastighed og manøvreevne (f.eks. "Cessna OY-RYB", udtales Oscar-Yankee-Romeo-Yankee-Bravo). Danske civile fly har tildelt en registreringsbetegnelse, der starter med OY og efterfølges af tre bogstaver.
  • Flyselskabets telefonibetegnelse, efterfulgt af de sidste fire cifre i registreringsbetegnelsen (f.eks. "Scandinavian YABC).
  • Flyselskabets telefonibetegnelse, efterfulgt af rutenummer (f.eks. "Cimber 346", der er et Cimber Sterling fly på ruten Karup til København). Udtales Cimber-tree-four-six.

Eksempler på telefonibetegnelser.[2]

Militært

Westland Lynx med halenummeret S-181, derfor vil kaldesignalet være "Danish Air Force 181"

Danske militære fly, bruger kaldesignalet "Danish Air Force" og "Danish Rescue" (SAR-helikopter) efterfulgt af flyets halenummer til operativ flyvning. Til øvelsesflyvning bruges et kaldesignal tildelt eskadrillen efterfulgt af pilotens nummer.

Til søs

Maritim VHF-radio

Danske skibe og fartøjer tildeles et kaldesignal af Søfartsstyrelsen. Bogstaverne OU, OV, OW, OX, OY eller OZ som de to første cifre i kaldesignalet, er reserveret til Danmark.[3]

  • Fire bogstaver (f.eks. OUKL – Skoleskibet Georg Stage). Et kaldesignal med fire bogstaver viser, at skibet er registreret i Dansk Skibsregister (DAS).
  • Fire bogstaver og et tal (f.eks. OULL2 – Marie Mærsk) Tallet viser, at skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
  • Et tal efterfulgt af tre bogstaver (f.eks. 5PAP – fiskeskibet Marie-Meyer).
  • To eller tre bogstaver efterfulgt af fire tal (f.eks. FTJ7026 – fiskeskibet Kyrie).

Se også

Fodnoter

  1. ^ "BL 7-14 Bestemmelser om procedurer for tale-radiokommunikation". Arkiveret fra originalen (PDF) 19. februar 2022. Hentet 17. april 2011.
  2. ^ Aviation Codes Central (engelsk)
  3. ^ International Telecommunication Union (ITU) (engelsk)


FjernsynSpire
Denne artikel om radio- og fjernsyns-teknologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.