Julia Kristeva

I dag er Julia Kristeva et emne, der diskuteres og studeres bredt på forskellige områder. Dens relevans har fået større betydning i de senere år, da den er genstand for debat i akademiske, politiske og sociale kredse. Julia Kristeva har fanget opmærksomheden hos både eksperter og borgere og har skabt en stigende interesse for at forstå dets implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske emnet Julia Kristeva i dybden, behandle dets forskellige facetter og tilbyde en detaljeret analyse af dets indvirkning på nutidens samfund. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at belyse de centrale aspekter af Julia Kristeva og analysere dets relevans i den moderne verden.

Julia Kristeva
Personlig information
Født29. juni 1941 (83 år)
Sliven, Bulgarien Rediger på Wikidata
NationalitetBulgarien Bulgarsk
ÆgtefællePhilippe Sollers Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­steduniversité Paris-VIII (til 1973),
Sofia Universitet Rediger på Wikidata
Elev afRoland Barthes Rediger på Wikidata
Medlem afInstitut universitaire de France (2000-2010),
American Academy of Arts and Sciences,
Comité des intellectuels pour l'Europe des libertés (fra 1978),
British Academy Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSprogforsker, universitetsunderviser, sociolog, psykoanalytiker, litteraturkritiker, filosof, romanforfatter Rediger på Wikidata
FagområdePsykoanalyse, sprogvidenskab Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversité Paris-Diderot, Columbia University Rediger på Wikidata
EleverTomasz Kitliński Rediger på Wikidata
Kendte værkerCet incroyable besoin de croire, Pouvoirs de l'horreur Rediger på Wikidata
BevægelsePoststrukturalisme, Vestlig filosofi Rediger på Wikidata
Påvirket afJacques Lacan, Roland Barthes, Mikhail Bakhtin, Antonin Artaud, Georges Bataille med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorofficer af Æreslegionen (2019),
kommandør af Den Nationale Fortjensteorden (2011),
Chevalier des Arts et des Lettres‎ (1987),
Hannah-Arendtpris (2006),
Holbergprisen (2004) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Julia Kristevas hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julia Kristeva (født 29. juni 1941 i Sliven) er en fransk/bulgarsk filosof. Kristeva er professor ved Université de Diderot i Paris. Hun er uddannet ved universitetet i Sofia og derefter ved adskillige franske universiteter. Kristeva er mangeårigt medlem af den sprogpolitiske gruppe Tel Quel og er en af de førende strukturalister i dag. Kristeva har formuleret begrebet intertekstualitet og har været med til at formulere begrebet Écriture féminine.

Priser

  • Holberg International memorial prize 2004
  • Hannah Arendt award 2006

Bibliografi

Skønlitterære værker

  • Thérèse mon amour, récit, Fayard, 2008
  • Meurtre à Byzance, 2004
  • Possessions, 1996
  • Le vieil homme et les loups, 1991
  • Les Samouraïs, 1990

Filosofiske værker

  • dansk interview med Kristeva, At holde såret åbent, Reception, 2002
  • Histoires d'amour, Denoël, 1983
  • Étrangers à nous-mêmes, Fayard, 1988, ISBN 2-213-02177-5
  • La Haine et le Pardon, Fayard, 2005.
  • Le Génie féminin, tome 1 : Hannah Arendt, Fayard, 1999 ; tome 2 : Melanie Klein, Ed.: gallimard-folio, 2003, ISBN 2-07-042739-0  ; tome 3 : Colette, Fayard, 2002.
  • Le Temps sensible. Proust et l'expérience littéraire, Gallimard, 1994, Folio Essais, 2000.
  • Seule, une femme, éditions de l’Aube, 2007
  • Cet incroyable besoin de croire, Bayard, 2007
  • Polylogue, Seuil, 1977
  • Contre la dépression nationale, entretiens avec Ph. Petit, Textuel, 1998
  • Le Féminin et le sacré, avec Catherine Clément, Stock, 1998
  • Visions Capitales, Réunion des Musées Nationaux, 1998
  • 'Le Langage, cet inconnu. Une initiation à la linguistique, S.G.P.P., 1969. rééd. Seuil, Points n° 125, 1981
  • Le Texte du roman. Approche sémiologique d’une structure discursive transformationnelle, La Haye, Mouton, 1970
  • Au commencement était l'amour. Psychanalyse et foi, "Textes du Skabelon:S-", Hachette, 1985.
  • Semeiotike. Recherches pour une sémanalyse, Seuil, 1969
  • Des Chinoises, Des Femmes, 1974 ; rééd. Pauvert, 2001.
  • La Traversée des signes (ouvrage collectif), Seuil, 1975
  • Folle Vérité (ouvrage collectif), 1979
  • Pouvoirs de l'horreur. Essai sur l'abjection, Seuil, 1980.
  • La Révolution du langage poétique.L'avant-garde à la fin du Skabelon:S-, Lautréamont et Mallarmé, 1985
  • Soleil noir. Dépression et mélancolie, Gallimard, 1987
  • Sens et non-sens de la révolte, Fayard, 1996.
  • La Révolte intime, Fayard, 1997.
  • Les Nouvelles Maladies de l'âme, Fayard, 1993, ISBN 2-213-02961-X
  • Au risque de la pensée, éditions de l’Aube, 2001
  • Chroniques du temps sensible, éditions de l’Aube, 2003
  • Micropolitique, éditions de l’Aube, 2001
  • L’Avenir d’une révolte, Calmann-Lévy, 1998
  • Leur regard perce nos ombres, avec Jean Vanier, Fayard, 2011 ISBN 978-2-213-65469-0

Eksterne henvisninger