Julemandshæren

I dag er Julemandshæren et emne, der skaber stor interesse og debat på forskellige områder af samfundet. I årevis har dette emne fået betydelig relevans og vækket interessen hos eksperter, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Betydningen af ​​Julemandshæren ligger i dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på beslutningstagning på politisk, socialt og økonomisk niveau. Derfor er det vigtigt at forstå i dybden aspekterne omkring Julemandshæren, dets implikationer og dets kort- og langsigtede effekter. Derfor vil vi i denne artikel omfattende og objektivt behandle de forskellige aspekter relateret til Julemandshæren, med det formål at give en klar og komplet vision af dette emne, der er så relevant i dag.

Julemandshæren er betegnelsen for et optog og aktioner af 100 personer udklædt som julemænd i 1974[1]. Optoget blev etableret af teatergruppen Solvognen og varede ca. otte dage.

I 1975 blev Julemandshæren filmatiseret i dokumentarfilmen Dejlig er den himmel blå. I 2006 blev Julemandshæren optaget i Kulturministeriets Kulturkanon[2]. Julemandshæren har også ledt til andre aktioner af samme art såsom ved kunstgruppen DE FEMTEN i 2018[3].

Aktioner

  • Lørdag den 21. december var julemandshæren ved arbejdsretten hvor der var forsøg på at rive bygningen ned med hakker, trykluftsbor og andet værktøj. Politiet afsluttede aktionen kort efter.
  • Søndag den 22. december tog ca. 48 mænd fra julemandshæren ind i Magasin i København og delte ud af medbragte boggaver af bogen Historiebogen. Julemandshæren begyndt også at dele ud af stormagasinets inventar til kunder. Politiet stoppede aktionen og arresterede julemandshærens deltagere[2].
  • Mandag den 23. december tog en gruppe fra julemandshæren hen i en af Københavns banker og bad om et rente- og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner. Politiet blev tilkaldt og afsluttede aktionen.

Referencer