Glorup

I dagens verden er Glorup et emne, der er blevet særligt aktuelt. Flere og flere mennesker er interesserede i at lære mere om Glorup, hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets betydning i dagligdagen eller dets relevans i det professionelle felt. Glorup har skabt stor interesse både lokalt og globalt og er blevet et konstant diskussionsemne på forskellige områder. I denne artikel vil vi gå i dybden med virkningen af ​​Glorup og dens indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv, hvilket giver en komplet og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag.

Glorup
Glorup slotshave og sø
Glorup set fra slotssøen
Søren L. Lange var ved Glorup i 1800.
Glorup i 1898

Glorup er en herregård i Svindinge Sogn på Sydøstfyn. Den er på 755 ha, heraf ager 363, skov 363 og andet 29 ha.

Glorup indgår i Danmarks kulturkanon i kategorien arkitektur.

Parken anses som "en af de fineste privatejede historiske haver i Danmark".[1]

Historie

Den er nævnt midt i det 14. århundrede og lå nærmere landsbyen Svindinge. Den blev opført i det 15. århundrede på sin nuværende plads. Glorup var en renæssancegård, men blev i 1742-43 ombygget i barokstil af Philip de Lange og dernæst i 1762-65 ombygget af Christian Joseph Zuber (efter udkast af Nicolas-Henri Jardin) til et typisk louis seizeslot med tilhørende anglo-kinesisk have. Tagrytteren er tilføjet 1773-75. Nyt tag i 2003.

H.C. Andersen var en hyppig gæst på Glorup og opholdt sig der i alt ca. ét år af sit liv.[2]

Glorup er i sameje med Rygård. De to godser er tilsammen på 1132 ha. Begge indgik tidligere i Stamhuset Moltkenborg, der blev oprettet af Sophie Hedvig Raben til fordel for hendes ældste søn grev Gebhard Moltke.

Markante slægter på Glorup

  • Valkendorf – ca. 1480-1660
  • Plessen -ca. 1710-1760
  • Moltke -ca. 1760-i dag

Landsby i engelsk cottage-stil

I 1870'erne blev der opført en række boliger i cottage-stil til de ansatte på godset. Arkitekt for den landsbylignende klynge af bygninger var Vilhelm Tvede.

Ejere af Glorup

Glorup trinbræt

Glorup havde trinbræt på Svendborg-Nyborg Banen (1897-1964). Det lå 1 km øst for herregården.[3]

Henvisninger

  1. ^ Julie Marie Knudsen; Anne Galmar; Anja Boserup (2016), "Bevaring gennem fornyelse på Glorup Gods", Fra Kvangård til Humlekule, 46 (46): 57-72, Wikidata Q106842480
  2. ^ H.C.Andersens Glorup
  3. ^ "Geodatastyrelsen: Lave målebordsblade 1901-1971". Klimadatastyrelsen. Hentet 1. september 2017.

Eksterne kilder/henvisninger

55°12′22″N 10°42′28″Ø / 55.20611°N 10.70778°Ø / 55.20611; 10.70778