Jugoslaviske partisaner

I dagens verden er Jugoslaviske partisaner blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Siden dens fremkomst har den vakt nysgerrighed og opmærksomhed hos eksperter, forskere, akademikere og den brede offentlighed. Dens betydning ligger i dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på udviklingen af ​​forskellige studieretninger og professioner. I denne artikel undersøger vi i detaljer de forskellige aspekter relateret til Jugoslaviske partisaner, fra dets historiske oprindelse til dets indvirkning på nutiden, analyserer dets implikationer og projicerer dets mulige udvikling i fremtiden.

Jugoslaviske partisaner i Montenegro, 1944.
Partisanen Stjepan Stevo Filipović lige før sin hængning.

De jugoslaviske partisaner[Note 1][1] eller den Nationale befrielseshær,[Note 2] officielt Jugoslaviens nationale befrielseshær og partisanenheder,[Note 3][2] var Europas mest effektive anti-nazistiske modstandsbevægelse under anden verdenskrig, ofte sammenlignet med den polske modstandsbevægelse, omend sidstnævnte hovedsageligt var en ikke-kommunistisk, autonom bevægelse.[3][4]

Den jugoslaviske modstandsbevægelse blev ledet af det jugoslaviske kommunistparti.[5] Modstandsbevægelsens øverstbefalende kommandant var marskal Tito.

Ved slutningen af 1944 var partisanernes samlede styrke på omkring 650.000 mænd og kvinder, organiseret i fire hære og 52 divisioner.[6]

Fodnoter

Noter

  1. ^ serbokroatisk, makedonsk, slovensk: Partizani, Партизани
  2. ^ serbokroatisk: Narodnooslobodilačka vojska (NOV), Народноослободилачка војска (НОВ); makedonsk: Народноослободителна војска (НОВ); slovensk: Narodnoosvobodilna vojska (NOV)
  3. ^ serbokroatisk: Narodnooslobodilačka vojska i partizanski odredi Jugoslavije (NOV i POJ), Народноослободилачка војска и партизански одреди Југославије (НОВ и ПОЈ); makedonsk: Народноослободителна војска и партизански одреди на Југославија (НОВ и ПОЈ); slovensk: Narodnoosvobodilna vojska in partizanski odredi Jugoslavije (NOV in POJ)

Referencer

  1. ^ Curtis, Glenn E. (1992). Yugoslavia: A Country Study. Library of Congress. s. 39. ISBN 0-8444-0735-6.
  2. ^ Trifunovska, Snežana (1994). Yugoslavia Through Documents:From Its Creation to Its Dissolution. Martinus Nijhoff Publishers. s. 209. ISBN 0-7923-2670-9.
  3. ^ Jeffreys-Jones, R. (2013): In Spies We Trust: The Story of Western Intelligence, Oxford University Press, ISBN 978-0-19-958097-2
  4. ^ Adams, Simon (2005): The Balkans, Black Rabbit Books, ISBN 978-1-58340-603-8
  5. ^ Rusinow, Dennison I. (1978). The Yugoslav experiment 1948–1974. University of California Press. s. 2. ISBN 0-520-03730-8.
  6. ^ Perica, Vjekoslav (2004). Balkan Idols: Religion and Nationalism in Yugoslav States. Oxford University Press. s. 96. ISBN 0-19-517429-1.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Manglende infoboks
Nogle af informationerne i denne artikel kunne med fordel samles eller opsummeres i en infoboks, som det anbefales i stilmanualen.