Johan Gustaf Liljegren
I dagens verden er Johan Gustaf Liljegren blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker i forskellige sammenhænge. Dens indflydelse og rækkevidde spænder fra hverdagen til mere specialiserede studieområder, hvilket genererer en betydelig indvirkning på samfundet generelt. Siden dets fremkomst har Johan Gustaf Liljegren vakt nysgerrighed og debat, motiveret eksperter og entusiaster til at uddybe dens forståelse og anvendelser. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og aspekter relateret til Johan Gustaf Liljegren, hvilket giver et omfattende og detaljeret overblik, der giver læserne mulighed for at udvide deres forståelse af dette yderst relevante emne.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Johan Gustaf Liljegren | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 27. februar 1791  Fryele församling, Sverige |
| Død | 2. juni 1837 (46 år) Hofkirkesognet, Sverige |
| Gravsted | Maria Magdalena Kirke |
| Nationalitet |  Svensk |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Manhemsförbundet, Götiska förbundet, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
| Beskæftigelse | Historiker, offentlig registerudgiver |
| Arbejdsgiver | Lunds Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan Gustaf Liljegren (27. februar 1791—2. juni 1837) var en svensk oldtidsforsker.
Efter docenttjeneste i Lund og nogle års arbejde ved Kungliga Biblioteket og Rigsarkivet udnævntes Liljegren til rigsantikvar og endelig 1835 til rigsarkivar. Livligt interesseret for de ideer, som lå bag ved stiftelsen af Götiska förbundet, var Liljegren godt skikket til at have omsorg om statens historiske samlinger, som stod under rigsantikvarens varetægt.
Hans vigtigste indsats i svensk historisk forskning er imidlertid det af ham påbegyndte "Svenskt diplomatarium", af hvilket han selv nåede udgivelsen af to bind, 1829—37. Som supplement hertil udgav han under titelen "Runurkunder" en fuldstændig samling af alt, som på hans tid fandtes tilgængelig af runeristninger. Hverken det ene eller det andet af disse arbejder tilfredsstiller dog moderne kritiske krav.
Kilder
- Liljegren, Johan Gustaf i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)