I dagens verden er Rigsantikvar blevet et emne af stor interesse for en bred vifte af mennesker. Fra videnskabsmænd og eksperter på området til den brede offentlighed har Rigsantikvar fanget manges opmærksomhed på grund af dets relevans og indflydelse på det moderne samfund. For bedre at forstå dette fænomen, er det afgørende at udforske de forskellige perspektiver og meninger, der findes om sagen. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Rigsantikvar, analysere dens betydning, dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag vil vi opdage, hvordan Rigsantikvar har sat sit præg på verden og fortsat er et emne for debat og analyse i dag.
Rigsantikvar var en stillingsbetegnelse for lederen af Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat, der var ansvarlig for registrering og undersøgelse af arkæologiske fund gjort under jordarbejde. Samtidig var rigsantikvaren direktør for Nationalmuseet, formand for Det Arkæologiske Nævn og adminstrator af lovgivningen om danefæ. Stillingen blev oprettet i 1958 og nedlagt 1. januar 2002, hvor Kulturarvsstyrelsen blev oprettet og overtog embedets funktioner. Den daværende rigsantikvar, Steen Hvass, blev direktør for den nye styrelse.
Mellem Olaf Olsens afgang og Steen Hvass' tiltrædelse var Niels-Knud Liebgott konstitueret rigsantikvar.