I dagens verden er Johan 1. af Holsten et emne, der skaber interesse og debat på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, kultur, videnskab eller et hvilket som helst andet felt, har Johan 1. af Holsten fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. Gennem historien har Johan 1. af Holsten spillet en afgørende rolle i samfundet og markeret væsentlige milepæle og forandringer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Johan 1. af Holsten og analysere dens relevans og indflydelse i nutidens verden.
Grev Johan I af Holsten (født 1229/1230, død 20 april 1263, begravet i Reinfeld kloster) var greve af Holsten 1239-1263, greve i Holsten-Kiel 1261-1263. Han var søn af grev Adolf IV af Holsten (død 1261) og Hedvig af Lippe (død 1246/1250).
Greve Johan I efterfulgte 1239 sin abdicerede fader i et regentskab sammen med broderen Gerhard. Johan, som ifølge Annales Stadenses var 16 år gammel i 1246, førte stadige krige med broderen og biskopperne af Minden. I 1261 gennemførtes en første deling af grevskabet Holsten med broderen Gerhard, hvorved Johan fik Kiel med Vagrien, Østholsten og Segeberg, mens Rendsburg, som Johan havde erobret tilbage fra Danmark, blev afstået til Gerhard.
Kampe om fogderier og besiddelsesrettigheder fortsatte og forstærkedes, da Johan blev broderens medregent i Schauenburg. I Slesvig støttede han søstersønnerne mod det danske kongehus og genvandt derved Rendsburg samt rettigheder i Ditmarsken. I modsætningerne med Danmark fik Johan støtte fra ærkebiskoppen af Bremen.
Lübeck anerkendte tidvis Johans overhøjhed og beskyttelse, og 1255 blev indgået en handelsaftale. Handelen voksede, hvilket udvidede den tyske kolonisation.
Johan I giftede sig 1249/1250 med Elisabet (død 1293/1306), datter af hertug Albrecht I af Sachsen. Parret fik følgende børn: