Islamisk kalender

I denne artikel vil vi udforske Islamisk kalender i dybden, et emne, der har fanget manges opmærksomhed i den seneste tid. Mens vi dykker ned i dette spændende emne, vil vi forsøge at kaste lys over dets betydning og relevans i dagens verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på samfundet har Islamisk kalender været genstand for debat og analyse, og i denne artikel vil vi forsøge at behandle alle dets facetter på en objektiv og detaljeret måde. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi undersøge de historiske, kulturelle og nutidige aspekter af Islamisk kalender, med det formål at give vores læsere en bredere og dybere forståelse af dette fascinerende emne.

Den islamiske kalender el. den muslimske kalender benyttes af muslimer overalt i verden. Den kaldes også Hidjra el. Hijri kalender, da den er opkaldt efter hændelsen Hidjra el. Hijri, der betegner Muhammeds flugt fra Mekka til Medina. De enkelte år er efterfulgt af betegnelsen H (= hijri) eller AH (= anno Hegirae). I de fleste muslimske lande er den officiel kalender, mens muslimer i alle andre lande udover at følge den stedlige nationale kalender også altid følger den muslimske kalender i forbindelse med såvel dagligdags levevis som i forbindelse med rituelle og religiøse handlinger.

Månederne hedder i den islamiske kalender:

  1. Muharram ul Haram (oftest forkortet til Muharram)
  2. Safar
  3. Rabîa I
  4. Rabîa II eller Rabi'-ul-Akhirh
  5. Jumâda I
  6. Jumâda II
  7. Rajab
  8. Shaabân
  9. Ramadan
  10. Shawwâl
  11. Dhû l-Qa'da eller Thw al-Qa'da
  12. Dhû l-Hijja

Månederne følger månens faser som de ses på himlen fra Jorden, og hver måned er derfor ca. 29,5 dage lang (se synodisk måned). Det islamiske år (12 måneder, "måneår") er således kun på 353-355 dage, cirka 11 dage kortere end det gregorianske år.

Hver måned begynder ved første nymåne (mere præcist når nymånen faktisk iagttages på himlen af en rettroende muslim).

En konsekvens af det ovenstående er at den islamiske kalender ikke som den gregorianske respekterer årstiderne. Over en lang periode vil en bestemt måned (fx ramadan) derfor forekomme på alle årstider. (Til gengæld respekterer det gregorianske system ikke månefaserne; dens "måneder" har ingen forbindelse med Månen.)

Nummerering af årene

Årene i den islamiske kalender nummereres med udgangspunkt i hidjra (Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina). År 1 efter hijra svarer derfor til 622 efter den gregorianske kalender.

Da årene i de to systemer ikke er lige lange, er det ikke helt nemt at omregne årstal. År 1427 efter hidjra begyndte den 31. januar 2006 efter den gregorianske kalender.

I år 20874 vil årstallene i den islamiske kalender overhale dem i den gregorianske.[1]

Referencer

  1. ^ B Conway, John (22. juni 2000). "Time links" . UTK (engelsk). Math.UTK. Arkiveret fra originalen 22. juni 2000. Hentet 2015-04-09.

Se også

Iranske kalender

TidSpire
Denne artikel om tid eller kalendere er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.