I dagens verden er Ingmar Wagner blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen har Ingmar Wagner fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner fra alle samfundslag. Med et så bredt omfang er det vigtigt fuldt ud at analysere og forstå betydningen og implikationerne af Ingmar Wagner i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Ingmar Wagner, fra dens oprindelse til dens mulige fremtidige udvikling, for at kaste lys over dette fænomen og dets indvirkning på vores daglige liv.
Ingmar Wagner | |
---|---|
Født | 18. maj 1921 ![]() |
Død | 18. januar 1997 (75 år) ![]() |
Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ingmar Wagner, med øgenavnet Laksko (født 18. maj 1921, død 18. januar 1997) var en dansk kommunist og modstandsmand.
Han var søn af arbejdsmand, senere oberstløjtnant Svend Wagner og hustru. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandskampen som bl.a. kurér for BOPA og for faderen Svend Wagner (dæknavn: General Johansen).
Efter krigen blev han sekretær og senere landsformand for Danmarks Kommunistiske Ungdom og var medlem af Folketinget for Danmarks Kommunistiske Parti 1953-57. Fra midten af 1950'erne indtog Ingmar Wagner en nøglerolle i Danmarks Kommunistiske Parti som henholdsvis partisekretær og international sekretær (1974-1992), med ansvar for freds- og solidaritetsarbejdet. I perioden 1974-1992 var han ydermere næstformand for "Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen".
Hans efterladte papirer findes i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.